Gustav på udebane: Kæmpede i fodboldkamp på Roskilde Festival
Roskilde Festival er skudt i gang med opvarmningsdagene, som løber fra lørdag til og med tirsdag, inden musikken begynder onsdag.
Men selv om der er ikke åbnet for festivalpladsen og musikken endnu, så betyder det ikke, at der ikke er gode arrangementer på programmet.
Søndag afholdt Folkekirkens Nødhjælp et arrangement til fordel for projektet "Til kamp mod miner".
I en anderledes form for fodboldkamp skulle kendisser, politikere og andre spille mod hinanden. Heriblandt var Gustav Salinas.
Fodboldbanen var halv græs, halv sand, så spillerne blev i den grad udfordret. Derudover kunne de to kommentatorere, Lykke Friis og Morten Crone, trykke på et horn, hvis en spiller var lidt for grov.
I det tilfælde blev spilleren "ramt af en mine" og skulle sidde et par minutter i en kørestol på sidelinjen.
Gustav var også et smut ude i kørestolen.
Men alligevel endte hans hold med at vinde 5-2.
Gustav om sit nye fitnesscenter: Så mange medlemmer har vi fået
Udover Gustav var blandt andre også Ole Kibsgaard og Signe Vadgaard på holdet.
Gustav var noget imponeret over sine egne evner, og så var han bestemt ikke skræmt væk af støv og ubehagelige lugte på Roskilde Festival.
Faktisk overvejer han at komme tilbage til festivalen.
Se interviewet og fodboldkampen i videoen herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube