Nyheder25. maj 2018

Johnny Deluxe laver uofficiel VM-sang

Popdrengene i bandet Johnny Deluxe har valgt at lave deres eget take på en VM-sang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johnny_deluxe_fodbold_cover_final.jpg
 Foto: GL Music

VM står for døren, og derfor er det også tid til de klassiske fodboldsange.

Derfor har de fire gutter i Johnny Deluxe kastet sig ud i genren med deres helt egen uofficielle VM-sang.

For dem er det en drengedrøm, der går i opfyldelse.

Og omkvædet er helt specielt, for det skal være til at synge med på.

- For os er det vigtigt at en fodboldsang har et omkvæd, man kan skråle med på. OGSÅ efter 3 fadøl. Derfor er det naturligvis SHÅ LÅLÅ fremfor den mere ædru version LÅ LÅ LÅ, siger Jakob Glæsner, der bassist i Johnny Deluxe. Du kan høre drengenes VM-sang herunder Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Johnny Deluxe midt i comeback

Johnny Deluxe fandt sammen i 2000, men i 2010 valgte de at gå hver til sit. Forrige år fandt de så sammen igen.

- Pausen væk fra hinanden og fra Johnny Deluxe har gjort os godt. Vi har alle haft gang i en masse musikalske projekter hver for sig i de år, der er gået, siden vi opløste bandet. Mere og mere er det dog gået op for os, at vi ikke kan undvære hinanden. Hverken som venner eller bandkollegaer. Og så savnede vi alle sammen bare Johnny sindssygt meget, lød det forrige år fra Johnny Deluxe i en pressemeddelelse.

Johnny Deluxe har tidligere hittet med sange som "Drømmer jeg", "Elskovspony" og "Drenge som mig". Det seneste år har de udgivet sangene "Er du hos ham nu" og "Systembolaget".

Der i øvrigt Thomas Helmig, der står for den officielle danske VM-sang til årets største fodboldturnering.

Sponsoreret indhold