Nyheder7. april 2017

Jimmy Jørgensen i konkursdrama: Stævnet

Sangeren er endt i et juridisk slagsmål med manden bag Michael Falch-musicalen ”Mød mig i mørket”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jjimmy.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Teaterkoncerten ”Mød mig i mørket” skulle have haft premiere om en lille måned, men efter uoverensstemmelser mellem manden bag, Morten Christensen, og holdet af sangere er forestillingen nu reduceret til et søgsmål.

Da kunstnerne ikke fik løn til tiden, begyndte de at undre sig og konfrontere Morten Christensen.

– Jeg fik en sum penge, da jeg underskrev kontrakten, og så skulle jeg have haft penge igen ved prøvestart. Men det blev Morten ved med at udskyde med en uge hele tiden, indtil vi til sidst begyndte at blive nervøse og spørge til, om det var, fordi kassen var tom, siger 52-årige Jimmy Jørgensen til SE og HØR.

Derefter modtog den erfarne musicalmand et brev fra en advokat.

– Jeg fik et brev om, at jeg havde begået kontraktbrud ved ikke at møde op til prøverne, som Morten jo var blevet ved med at udskyde, siger han.

I sidste uge forsøgte Morten Christensen at finde et nyt cast, så forestillingen kunne få premiere senere på året, men kort efter meddelte han, at han har begæret sig konkurs.

SE og HØR har været i kontakt med Morten Christensen, der ikke kan genkende det forløb, Jimmy Jørgensen ridser op.

– Prøverne blev udskudt i samarbejde med instruktøren, da vi prøvede at finde de helt rigtige lokaler, og det trak ud, siger han og understreger, at kassen bestemt ikke er tom.

Sponsoreret indhold