Nyheder12. oktober 2017

Jesper Binzer: Burgere udløste brandalarm i shoppingcenter

Koncerten blev afbrudt og folk evakueret, da en burgerrestaurant havde gang i lidt for mange bøffer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1jesper.jpg
 Foto: All Over Press)

Torsdag var der åbningsfest i det nye shoppingcenter "Kronen" i Vanløse.

Men nåede gik galt under festen, røgalarmen gik i gang, og flere tusinde mennesker måtte evakueres.

D-A-D-frontmanden, Jesper Binzer, skulle spille koncert med sit nye soloprojekt til åbningsfesten, og han oplevede, hvad der skete i Vanløse. Det skriver Ekstra Bladet.

- Det var en burgerrestaurant, der havde reklameret med: "Jesper Binzer spiller - gratis burgere til de første 100!", og så gik røgalarmen på grund af det, fordi de kastede så mange bøffer på panden.

- Det er rigtig dejligt absurd, men det var altså det, der satte det hele i gang, fortæller Binzer til Ekstra Bladet.

Da røgalarmen lød, blev alle menneskerne smidt ud af centret, så brandvæsenet kunne komme ind og sikre, at der ikke var ild i noget. Efterfølgende fik de mange gæster lov til at komme ind til åbningsfesten igen.

Og Jesper Binzer nåede da også at holde en lille smule koncert for de forventningsfulde fans.

- Så var der lige præcis seks minutter tilbage at spille i, og så tænkte vi: "For helvede, så spiller vi da lige to numre mere, fortæller han om koncerten, der endte med kun at være to sange, brandalarm og så to sange igen.

Selv blev D-A-D-forsangeren ikke skræmt, da brandalarmen gik. Faktisk hørte han den slet ikke, før en vagt bad lydmanden skrue ned for musikken, så folk kunne høre alarmen og forlade stedet.

Det er ikke første gang, at Jesper Binzer bliver afbrudt i en koncert:

Sponsoreret indhold