Nyheder30. maj 2015

D-A-D måtte stoppe koncert efter uheld

Bassisten brækkede armen efter fald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stig_pedersen_d-a-d_aop.jpg
 AOP

Fredag aften måtte rockbandet D-A-D afbryde en koncert i Aarhus, da bandets bassist var så uheldig at brække armen, efter at han gled på scenen.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

- På afstand så det ret kaotisk ud, bemærkede avisen.

Uheldet skete omkring klokken 23.30, efter at det populære rockband havde underholdt i blot 25 minutter på scenen på Mindet ved havnen i Aarhus.

Her gled bassisten Stig Pedersen – ifølge avisen iført sine nye, lange støvler – på grund af det regnfulde vejr og forlod vaklende scenen. De øvrige bandmedlemmer spillede videre, men måtte efter et stykke tid sande, at koncerten ikke kunne fortsætte:

- Stig var så glad for sine nye støvler. Men de var åbenbart for glatte til gulvet. Han er faldet og har brækket armen. Det er ikke en joke. Vi ved ikke lige, hvad vi skal gøre, sagde forsanger og guitarist Jesper Binzer under fredagens koncert.

Trods den triste nyhed har D-A-D skriver bandet på sin Facebook-side, at de øvrige koncerter bliver afviklet uden Stig Pedersen. Bandet spiller lørdag aften i Herning.

Sponsoreret indhold