Nyheder28. marts 2018

Peter Madsen mundhugges med anklageren: - Jeg vil svare, som jeg vil

På retssagen syvende dag blev den drabssigtede ubådsbygger og raket-opfinder Peter Madsen igen udspurgt om sin gøren og laden den skæbnesvangre augustaften sidste år, hvor den svenske freelancejournalist Kim Wall døde ombord på hans ubåd. Og Peter Madsen var tydeligvis spydig overfor anklager Jakob Buch-Jepsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_9565190.jpg
 (Foto: Polfoto)

Peter Madsen fik i dag igen mulighed for at udtale sig om de alvorlige forbrydelser, som han er tiltalt for at have begået i august sidste år, hvor den svenske freelancejournalist Kim Wall omkom ombord på hans ubåd Nautilus, mens de sejlede rundt i Køge Bugt.

Og Peter Madsen var – ligesom under de foregående afhøringer i retssagen mod han – særdeles snakkesalig, da anklager Jakob Buch-Jepsen spurgte ind til flere detaljer omkring den skæbnesvangre aften.

Anklageren bad blandt Peter Madsen komme med korte svar – under de seneste retsmøder har Peter Madsen gentagne gange fået at vide, at han skulle forkorte sin svar og holde sig til spørgsmålet.

FØLG SAGEN LIVE HER

- Jeg vil have lov til at komme at svare, som jeg vil, sagde Peter Madsen spydigt, da anklageren påpegede, at Peter Madsen ifølge ham gav for lange svar uden egentlig at svare på spørgsmålet.

- Og jeg har ret til at sige det, hvis jeg mener. Du bevæger dig ud af en tangent, lød det herefter fra anklageren.

- Det er ikke en tangent, når jeg siger, at de bare kan trykke på knappen, sagde Peter Madsen og hentydede til det skib, han ifølge anklagen var på kollisionskurs med den augustaften sidste år, hvor Kim Wall døde. Ifølge Peter Madsen kunne kaptajnen bare have tudet i hornet for at komme i kontakt.

FØLG SAGEN LIVE HER

- Jeg har jo ører. Det er normalt, at hvis man ikke kan komme i kontakt med et lille fartøj, så må man tude med hornet, forklarede Peter Madsen.

Under sin afhøring nægtede Peter Madsen at have sejlet hasarderet i sin ubåd Nautlius. Sagen fortsætter i dag i Københavns Byret indtil klokken cirka 16. Du kan følge sagen live på SE og HØRs hjemmeside.

Kim Wall forsvandt 10. august sidste år på dén journalistopgave, der skulle have været hendes sidste inden en planlagt tur til Kina. Planen var, at Kim Wall skulle skrive om det danske rumprogram og Peter Madsen, der selv har stået i spidsen for at bygge en raket foruden sin ubåd Nautilus.

Da den svenske journalist ikke kom hjem som planlagt torsdag aften, blev hendes kæreste urolig, og han kontaktede poltiiet om natten.

Herefter blev en større eftersøgning sat i gang i Øresund. Først fredag formiddag, 11. august, klokken 10.34 blev Nautilus fundet. Forsvarets Operationscenter kunne oplyse, at en af Forsvarets udkigsposter på land havde set ubåden sejle ved Køge Bugt. Der blev sendt en helikopter til stedet, som kom i kontakt med Peter Madsen over radioen. Her forklarede opfinderen, at der havde været tekniske problemer om bord på ubåden. Kort efter sank den på dramatisk vis - Peter Madsen blev dog reddet i land, hvor han bekendtgjorde, at han var den eneste ombord.

Ulykke eller mord?

Han forklarede i første omgang, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen torsdag aften - og at han altså derfor ikke havde nogen viden om, hvor hun befandt sig nu. Peter Madsen blev dog anholdt af politiet og sigtet for drabet, efter han blev reddet i land af en privat båd.

Siden ændrede han dog forklaring og erkendte, at 30-årige Kim Wall var død som følge af en ulykke om bord på den 17 meter lange ubåd.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ritzau_9565190.jpg
 (Foto: Polfoto)

Peter Madsen - også kendt som Raket-Madsen - er tiltalt for drabet og parteringen af Kim Wall. Foto: All Over

Han havde tilmed erkendt, at han efterfølgende havde valgt at begrave hende til søs. Han forklarede ved et efterfølgende retsmøde 5. september, at det var en 70 kilo tung luge, der tog livet af Kim Wall, da det røg ned i hovedet på hende.

Den historie ændrede han dog sidenhen. I slutningen af oktober forsøgte Peter Madsen at overbevise politiet om, at Kim Wall døde som følge af kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk.

I samme forbindelse indrømmede han dog at have parteret Kim Wall - men han nægtede, og nægter fortsat, at have dræbt hende.

Det er som bekendt kommet frem, at Kim Wall havde flere stiklæsioner på kroppen - i alt 14 - og at flere af disse læsioner er blevet påført, mens Kim Wall stadig var i live. Der var blandt andet 10 stiklæssioner på ydre kønsdele og fire stiklæssioner i vagina.

Imens Peter Madsen har siddet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, har politi og efterforskere finkæmmet Køge Bugt for spor. Først fandt man torsoen af Kim Wall.

Sidenhen dukkede både sav, ben, hoved og arme op under eftersøgningen. Politiet leder ikke længere efter spor, selv om det ikke er lykkedes at finde hverken Kim Wall eller Peter Madsens mobiltelefon.

Der har tidligere været spekuleret i, om de to har haft kontakt forud for ubådsturen - og her kunne mobiltelefonerne formentlig have givet svar. Det er dog politiets opfattelse, at de to ikke har haft kontakt forud for reportageturen i august sidste år.

16. januar 2018 kunne politiet under pressemødet oplyse, at mentalundersøgelsen var færdig - og at Retslægerådet havde nærlæst mentalundersøgelsen.

- Det er retslægerådets vurdering, at Peter Madsen i tilfælde af domafsigelse er strafegnet og kan idømmes almindelig fængselsstraf i tilfælde af domafsigelse, forklarede politiet på pressemødet.

Anklagemyndigheden kræver Peter Madsen idømt fængsel på livstid eller sekundært forvaring. Sidstnævnte kan blive aktuelt, fordi Retslægerådet den 15. januar vurderede, at forvaring kan være påkrævet. Forvaring bliver af mange herhjemme betragtet som den hårdeste straf. Politiet har tidligere udtalt, at man har fundet videoer af drab og tortur på den computer, som Peter Madsen nægtede at lade politiet undersøge. Der er ifølge politiet tale om "ægte drab" - blandt andet foretaget ved halshugning. Det er endnu uvist, hvordan Kim Wall præcist døde. Politiet mener dog, at hun kan være død som følge af halshugning eller kvælning.

Anklagemyndigheden kræver desuden, at Peter Madsens ubåd, Nautilus UC3, bliver konfiskeret for senere at blive destrueret.

Retssagen begyndte 8. marts og vil foregå som en nævningesag. Det forventes, at dommen afsiges 25. april 2018.

Sponsoreret indhold