Nyheder2. december 2018

Landmand-Troels: Jeg kommer tilbage på Tinder

Landmanden Troels har ikke set mere til Nadine, efter at han havde besøg af Lene Beier i august.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/troels_fra_landmand_soeger_kaerlighed_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Tirsdag aften for nylig blev mange af TV-seernes hjerter nok knust, da Troels Hymøller afslørede, at han og Nadine ikke længere så hinanden.

Lene Beier var på besøg i Vestjylland i august for at få en opdatering, hvor den 25-årige landmand åbnede op for, at der måske var en lille chance for genoptagelse af forholdet.

Troels fortæller dog til SE og HØR, at romancen er slut.

– Nej, vi ser ikke hinanden.

– Det skulle ikke være os. Hun fandt ud af, at det her landmandsliv tog mere tid, end hun havde regnet med, afslører Troels, mens han sidder inde i varmen i sin minilæsser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/troels_og_nadine_fra_landmand_soeger_kaerlighed.jpg
 (Foto: TV 2)

Troels og Nadine. (Foto: Anders Brohus/TV2)

– Den unge mand fortæller endvidere, at der ikke er kommet en afløser for Nadine.

– Jeg har ikke tænkt så meget over, hvordan jeg skal møde den næste pige. Jeg kommer nok tilbage på Tinder, griner han.

At medvirke i ”Landmand søger kærlighed” har været en dejlig oplevelse, selv om der ikke kom en kæreste ud af det.

– Det har været sjovt. Det var skægt at have et TV-hold og piger med rundt. Det er jo sjovt at prøve nogle andre ting, når man ellers går rundt og malker køer hver dag, fastslår den sympatiske fyr, som understreger, at han er single, og at det meste af tiden efter TV-programmet har været dedikeret til arbejde og søvn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/troels_fra_landmand_soeger_kaerlighed3_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Pigerne har fået øjnene op for den charmerende vestjyde, så han modtager beskeder på Facebook. – Der er nogle stykker, der har skrevet, men jeg har ikke været så god til at skrive tilbage. Jeg tager det, som det kommer. (Foto: Dan Mariegaard)

Nadine ser en ny

Nadine sås med Troels i en rum tid, efter at TV-folkene havde forladt Vestjylland.

– Der har ikke været genoptaget kontakt, fortæller den 25-årige silkeborgenser, der har følgende forklaring på, hvorfor det ikke skulle være dem:

– Jo længere tid der gik – jo bedre lærte man hinanden at kende. Vi var bare for forskellige.

– Følelserne stilnede af for hurtigt, og det var vi enige om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/troels_fra_landmand_soeger_kaerlighed2_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Arbejdet har taget meget af Troels’ tid siden optagelserne. – Vi er lige blevet færdige med at snitte græs, og nu kælver de fleste køer, før det bliver vinter. Jeg tror, jeg har været i byen to gange – J-dag og Oktoberfest – så jeg gad godt gå mere i byen. Men i december skal jeg ud at ”stjerne” mig ned. (Foto: Dan Mariegaard)

Nadine har siden hen fundet en ny mand, som hun er meget glad for.

– Jeg ses med en, og det er ret skønt. Han har haft det lidt svært med, at programmet er blevet sendt samtidig, men det går nok.

– Han er ikke landmand, men det er ikke, fordi jeg har udelukket det, griner Nadine, som kun har positive ting at sige om Troels.

– Vi har snakket lidt sammen efterfølgende og sendt snaps.

– Troels er stadig en skøn fyr, og den pige, der ender med ham, er heldig.

– Det eneste, jeg synes er lidt ubehageligt, er, at jeg skuffer folk, der har fulgt med. Det gør mig helt ked af det, at jeg skal sige, at vi ikke er kærester.

Sponsoreret indhold