Nyheder7. marts 2017

Linse om at finde kærligheden: Jeg er kræsen

Linse er vokset fra store tatoverede mænd – men det betyder ikke, at hun har fået færre krav
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/459600.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den 50-årige "Familien fra Bryggen"-stjerne har altid været hudløs ærlig, når det kommer til hendes privatliv. Og Linse Kessler erkender blankt over for SE og HØR, at hun er blevet kynisk med alderen.

– Jeg tror ikke på den eneste ene. Det er noget fis. Jeg har haft den eneste ene mange gange. Men det kan da godt være, han er der. Jeg tror på, at jeg finder en mand lige pludselig, siger hun.

Men det er ikke hvem som helst, der kan lirke døren op til Linses hjertekammer.

– Man bliver sart, når man bliver ældre. Det skal være en, der er god ved dyr. Det kan ikke lade sig gøre, hvis han synes, Jytte og Chino er pisseirriterende. Og hvis han går på jagt, gider jeg ikke snakke med ham mere, fortsætter Linse, der har forsøgt at finde kærligheden på Tinder, men hun blev smidt af det populære datingsite efter en dag, da folkene bag troede, at profilen var falsk.

Der må dog også gerne være lidt modstand fra den mand, der kan slå benene væk under Linse.

– Det behøver ikke at være en, der synes alt det samme som mig – det kan jeg heller ikke holde ud. Det bliver nødt til at være en, der er selvstændig og har sine egne penge. Jeg gider ikke flere nasserøve, siger Linse, der også har ændret smag, som tiden er gået.

– Det skal være en, der ser pæn ud og har en dejlig personlighed. Jeg er vokset fra en kæmpestor fyr med tatoveringer, slår hun fast, og hun er godt klar over, at listen med krav sætter sine begrænsninger.

– Det gør det lidt svært at finde den eneste ene. Men jeg tror, jeg en dag finder en mand, som både er min ven og min kæreste.

Læs hele historien om Linse Kessler i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold