- Jeg bliver kaldt for luder

TV-værter har et job, som mange danskere har en mening om. Og med de sociale medier er alle dem fra TV kun en besked væk. Det oplever den smukke TV-vært Ulla Essendrop på den hårde måde.
- Jeg bliver med jævne mellemrum kaldt et meget grimt ord, som starter med L, som jeg ikke vil sige på direkte TV, fortalte hun i ”Aftenshowet” i går og så supplerede medvært Mark Stokholm:
- Det meget grimme ord for prostitueret.
- Ja, præcis, bekræftede Essendrop.
Anledningen var et indslag i ”Aftenshowet” om had på de sociale medier. Det blev efterfulgt af et interview med Politiken-journalist Jakob Sheikh, der får hadefulde kommentarer på både sociale medier, i telefonen, på mail og sms.
Også andre kendte får ofte en hård behandling på nettet. Medina, Mascha Vang og Fie Laursen er bare nogle af de kendisser, der har oplevet det.
[node:aller-related-content]