Janni Spies i sorg

Janni Spies har mistet endnu en kær veninde fra de gode gamle dage.

Janni Spies har mistet endnu en kær veninde fra de gode gamle dage.

Foto: Thomas Laursen

 
Kun godt halvandet år efter, at Janni Spies måtte sige farvel til den tidligere koncerndirektør i rejseselskabet Spies, Mille Noring, har hun nu igen mistet en nær veninde og fortrolig fra de gode gamle dage.
 
Simon Spies privatsekretær, Lene Christensen, sov lørdag den 12. august stille ind på Rigshospitalet efter længere tids sygdom i en alder af 68 år. Ved hendes side var broderen Bo og bonusdatteren Tilde.
 
Janni Spies fik den triste besked umiddelbart inden, hun og kæresten, brasilianeren Roberto, samt datteren Michala og sønnen Christopher, der blev student sidste sommer, skulle deltage i frisør Tage Frandsens 25 års jubilæum i Cirkus Arlis telt på Frederiksberg mandag aften.
 

Lene Christensen havde en tæt kontakt til begge Jannis børn, Michala og Christopher. Her er hun en skattet gæst til Christophers 18 års fødselsdag i 2015. (Foto: All Over Press)
 
Det blev således Jannis lod at fortælle Tage, at deres fælles veninde gennem mange år var død.
 
- Jeg tror ikke rigtig, jeg har fattet det endnu. Lene var syg, og hun passede meget dårligt på sig selv. Men hun var også svær at slå ned. Så hver gang, den var gal med hende, ja så kom hun på højkant igen, sagde Janni til SE og HØR om sin nære veninde, umiddelbart inden hun forlod festlighederne.
 

Janni kom hånd i hånd med sin brasilianske kæreste, Roberto. (Foto: Thomas Laursen)
 
Janni mødte Lene allerede da hun var kassedame i rejsekoncernen, hvor Lene var underdirektør,  men bedre kendt som "Formandens sekretær".
 

Lene Christensen rejste som underdirektør i Spies Koncernen og "Formandens" sekretær verden tynd med Simon Spies og forstod på sin helt egen måde at takle sin ofte meget lunefulde chef.
Men selv om hun var højt på strå, var hun ikke for fin til at tage den purunge Janni Brodersen under sine beskyttende vinger, da kassedamen pludselig blev fru Spies og vendte op og ned på sin tilværelse. (Foto: All Over Press)
 
- Mange var bange for Lene, men vi gik godt i spænd. Hun var speciel men også skæg, skarp, klog og trofast, fortæller Janni.
 

Da jubilæumsfesten foregik i manegen i Cirkus Arlis cirkustelt havde jubilaren, Tage Frandsen, bedt alle iføre sig røde klovnenæser. (Foto: Thomas Laursen)
 
Trofastheden gik imidlertid ikke kun én vej. Janni bevarede lige til det sidste et nært forhold til Lene, som til gengæld følte sig næsten som en del af hendes familie.
 
Lene Christensen var en del af både Christophers og Michalas liv. (

Lene Christensen var en del af både Christophers og Michalas liv. (Foto: Thomas Laursen)
 
Lene var selvskreven, og i sin tid også hendes mand, Spies' privatlæge Jørgen Hansen, når Janni holdt bryllup, barnedåbe, fødselsdage, konfirmationer og andre fester i familien.
 
På mange måde var Jannis familie også Lenes, og sidstnævnte bevarede lige til det sidste en tæt kontakt også til Michala og Christopher. 
 
- Vi har så mange minder sammen. Hvad vi dog ikke har oplevet. Bare et enkelt stikord, så kunne vi ligge flade af grin. Jeg kommer virkelig til at savne hende. Det er så trist. Nu vil jeg hjem og sidde helt stille og prøve at begribe det, sagde Janni til SE og HØR, inden hun, kæresten og hendes to voksne børn forlod Tage Frandsens fest.
 
Hverken Janni Spies eller Tage Frandsen lod sig mærke af nyheden om deres fælles venindes død, men festede helt i hendes ånd igennem, selv om begge var kede af tabet. (Foto: Thomas Laursen)
 
Se kæmpe galleri fra Jannis storslåede bryllup med Simon Spies:

Janni og Simon Spies' bryllup

 
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close