Nyheder4. februar 2017

Jan Magnussen: Fortryder ikke at have været der for Kevin

43-årige Jan Magnussen var ikke den perfekte far for Kevin Magnussen, indrømmer danskeren i et interview med SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/45500.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

De er Danmarks hurtigste racerfamilie med et naturligt talent for at presse gaspedalen helt i bund.

Men faktisk var Kevin Magnussen ikke et ønskebarn for faderen Jan Magnussen, der som teenager kæmpede med at bryde igennem i den tidskrævende motorsport, da han pludselig stod med det store ansvar.

– Det var ikke planlagt, at jeg skulle være forælder som 19-årig. Da jeg blev far til Kevin, var jeg i England, så jeg var helt naturligt væk fra Kevin og hans mor på det tidspunkt. Og alle pengene gik til at køre ræs, så der var hverken tid eller penge til at komme hjem, siger Jan Magnussen, som snart er aktuel i Kanal 5’s ”Familien Magnussen”, der handler om livet som racerkører.

Der gik da heller ikke lang tid, før forholdet mellem Magnussen senior og Kevins mor gik i stykker, så Danmarks hurtigste mand er vokset op uden en faderlig afretter.

– Jeg har haft meget lidt indflydelse på hans opdragelse. Vi har kørt to forskellige liv. Mit forhold til Kevin havde sikkert været et helt andet, hvis vi havde boet sammen, og vi havde været den her kernefamilie. Hvis jeg kunne gå tilbage og lave lige præcis den ting om, ville jeg helt sikkert gøre det, fortæller Jan Magnussen ærligt til SE og HØR.

Læs hele interviewet med Jan Magnussen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold