Jan Magnussen: Farvel, Claus

Jan Magnussen og sønnen Kevin tog afsked med deres bror og farbror i Roskilde Domkirke

Jan Magnussen og sønnen Kevin tog afsked med deres bror og farbror i Roskilde Domkirke

Foto: Michael Medgyesi

Jan Magnussen var tæt knyttet til sin bror Claus "Smed" Magnussen, og derfor var han også meget opsat på at give ham så pænt en afsked som muligt.

Derfor havde Jan Magnussen planer om at holde en tale for sin elskede bror, da han i dag, lørdag den 5. december, blev bisat fra domkirken i Roskilde, men modet svigtede den dybt berørte racerkører.

Jan Magnussen befandt sig i USA, da han fik nyheden om sin brors død, og han blev naturligvis dybt chokeret.

Selvmord
I sidste uge kom det frem, at Jans bror havde valgt at tage sit eget liv ved at skyde sig i hovedet efter en skilsmisse og en konkurs med sit firma.

- Vi finder nok aldrig ud af grunden, men der var ingen tvivl om, at det har noget med hans forliste ægteskab at gøre, og at han skulle forlade sit hus på grund af firmaets konkurs, siger Jan Magnussen til B.T.

Claus Magnussen blev sendt af sted på sin sidste rejse til tonerne af "If tomorrow never comes" med Ronan Keating, ligesom en god ven vil spille trompet ved kisten.

Både Jan Magnussen og sønnen Kevin, Claus' nevø, var med til at bære kisten.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close