Nyheder30. oktober 2018

James Price vil til Frankrig: Køb mit sommerhus

TV-kokken James Price forlanger 5,5 mio. kr. for sit sommerhus i Vestsjælland.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/james_price.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Der skal smør på brødet hjemme hos James Price, og det kommer der i den grad, hvis TV-kokken får solgt sit sommerhus.

Multitalentet har sat sit vestsjællandske fristed til salg for 5,5 millioner kr., da noget helt andet og mere sydligt lokker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/james_prices_sommerhus.jpg
 (Foto: Pernille Sams)

Sådan ser den milliondyre herlighed med udsigt til Kattegat ud. (Foto: Pernille Sams)

– Jeg købte grunden i 2000 og har haft nogle vidunderlige år der, men nu vil vi gerne prøve at finde et sted i Sydfrankrig, hvor vi elsker at komme på ferie, siger James Price til SE og HØR.

De nye ejere kan se frem til 112 kvadratmeter bolig i Lumsås ved Odsherred.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/james_prices_sommerhus_2.jpg
 (Foto: Pernille Sams)

Køkkenet er naturligvis veludstyret, som det hører sig til for en TV-kok. (Foto: Pernille Sams)

Flere udsendelser af ”Spise med Price” er optaget i sommerhuset, og ifølge ejendomsmægleren Pernille Sams er køkkenet da også noget helt særligt i forhold til andre sommerhuse. Her er nemlig elementer som gas-cooktop, teppanyaki-stegeplade, ovn og dampovn.

Lillebror Adam Price havde indtil 2010 også sommerhus i Lumsås kun et stenkast fra James.

Sponsoreret indhold