Nyheder1. januar 2017

Ida Davidsen: 80 år og bestemt ikke på vej på pension

Der er stadig gang i smørrebrødsdronningen Ida Davidsen, som fylder rundt fredag den 1. december.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ida-davidsen-0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Klokken seks ringer vækkeuret, og så er det bare ud af fjerene og i gang. Ikke just en en retrætetilværelse, medmindre man da hedder Ida Davidsen.

For hende er det lykken, for som hendes søn Oscar Davidsen siger: ”Sådan er det jo med gamle cirkusheste”.

Selv siger hun, at alting går så langsomt efterhånden, at hun er nødt til at begynde dagen tidligt for at nå det hele.

– Jeg skal jo gå med min lille hund Dusty, inden jeg skal på arbejde. Det sætter hele det gamle system i sving. Ellers er jeg stiv som en pind, siger hun.

Hun har arbejdet, siden hun som skoletræt og ordblind 14-årig gik ud af skolen og kom i lære som smørrebrødsjomfru.

Ikke hos sin far Oscar Davidsen, men rundtomkring i hele verden, så ballasten var i orden, da hun endelig landede hjemme igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ida-davidsen.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
Det er ikke til at se det, men Ida hævder, hun er blevet langsommere med årene. (Foto: Dan Mariegaard)

I dag møder hun stadig op på job ved titiden og går først hjem omkring kl. 14-15.

Rejerne skal jo pilles – sommetider op til 20 kilo – og tjept går det, så helt holder hendes udsagn om langsommelighed ikke stik.

Hjemme igen er det tid til en slapper, hvis da ikke børnebørnene kommer på visit.

– Min dør er altid åben for mine børnebørn, siger hun. Det giver ofte en del trafik, for hele familien bor i bogstavelig forstand oven på hinanden.

Øverst Idas datter Mia med sønnerne Ditlev og Aksel på 16 og 18 år. I midten Ida med shihtzuen Dusty, og i bunden søn og svigerdatter Oscar og Britt med Sofie og Alexander på 8 og 12 år.

Giver gode råd

– Jeg føler mig meget privilegeret. Jeg kan faktisk ikke forestille mig et bedre liv, siger hun.

Planer om at drosle ned er en by i Rusland, for folk er stadig glade for at se hende i restauranten, og sønnen Oscar, som nu ejer restauranten, er ikke bleg for at tage hende med på råd.

– Det ville da være dumt andet. Vi har mange ældre gæster, og dem har dronning Ida, som jeg kalder hende, nok mere føling med end jeg, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ida-davidsen-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den gamle smørrebrødsseddel bliver stadig trykt, men kun som souvenir, og smørrebrødet er heller ikke længere udstillet i montre. (Foto: Dan Mariegaard)

Det er heller ikke alt, der ruller langsommere i Idas årer i takt med årenes fremmarch. Tværtimod.

– Tårekanalerne er blevet mere aktive, siger hun og beviser det nærmest som på tælling, da hun skal fortælle om, da hun blev ridder af Dannebrog. Ida bærer rosetten, der pryder hendes uniform, hver dag.

– Ja, nu tuder jeg. Det er jo det, jeg siger. Jeg bliver så rørt. Men det er også en stor ting i mit liv. Jeg har rejst verden rundt og råbt og skreget om dansk smørrebrød, og så er det altså fantastisk, at nogen synes, man har gjort sig fortjent til den hæder, siger hun.

Selve 80-års-dagen fejres i familiens skød, men dagen derpå er der reception for forretningsforbindelser og venner af huset.

Se interviewet med Ida Davidsen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold