Ibi Makienok trods sygdom: Vil have flere børn

(Foto: Kaspar Wenstrup)

I Radio24syv-programmet ”Det Næste Kapitel” fortæller den 42-årige TV-vært, hvordan hun blev ramt af dobbeltsidet nyresvigt. Sygdommen, der var så alvorlig, at Ibi Makienok blev indlagt tre uger på Rigshospitalet, satte hendes liv i stå i to år.

Den aarhusianske mediedarling forklarer, at mobningen, hun blev udsat for i pressen, da hun blev kæreste med den 16 år yngre professionelle fodboldspiller Simon Makienok, stressede hende så meget, at en betændelse i kroppen udviklede sig til en nyresygdom.

Men mobningen til trods, så valgte de 42-årige tidligere balletdanser at følge sit hjerte. 

I 2014 giftede hun sig med fodboldspilleren Simon Makienok, og det har ingen af dem fortrudt.

Selvom hendes alvorlige sygdom har sat hende et par år tilbage, så har Ibi Makienok ikke opgivet håbet om, at hun og Simon får børn sammen.

– Han vil gerne have børn. Det med nyrerne har sat os tilbage. Jennifer Lopez og Bodil Jørgensen giver mig håb. Det vil ikke være underligt, hvis jeg får et sæt tvillinger, når jeg er 46, lyder det fra den smukke TV-vært, der i forvejen har sønnen Anakin fra et tidligere forhold.

Radiointerviewet med Ibi Makienok kan høres på Radio24syvs hjemmeside – det kan også podcastes.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close