Nyheder 14. februar 2017

Ibi Makienoks skræknat: Lille pige skreg i mørket

Ibi Makienok var i nat fanget i en virkelighedens gyserfilm. TV-værten blev vækket af en lille pige, der skreg.
Foto: Kaspar Wenstrup

Ibi Makienok havde i nat en vaskeægte gyseroplevelse. TV-værten er i øjeblikket på ferie i Spanien, men i nat var Ibi alt andet end på ferie.
Hun vågnede nemlig brat, da hun kunne høre en skrækkelig lyd udenfor.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg vågner ved at jeg ka høre en kat miave meget højt. Eller måske skriger den i smerte. Ihvertfald er det en eller anden mislyd, skriver den 42-årige Ibi på sin Instagram.

Ibi Makienok får sat sig op, og hun kan nu høre at skriget kommer fra en lille pige, der kalder på sin mor.

-Mama Mama. Og ikke på den blide måde. Nej. Som et barn der skriger i natten fordi hendes mor er blevet væk, skriver Ibi videre.

Herfra bliver det kun mere uhyggeligt.
Ibi Makienok kigger ud i gården og ser en lille pige i hvid natkjole, der løber omkring med en bamse i hånden.
Den tapre Ibi, lader sig dog ikke sådan forskrække og sætter fluks i fart efter den lille pige. Men da Ibi kommer ud, er pigen væk.

Det viser sig dog heldigvis, at den lille pige blot er husholderskens datter, som går i søvne.

Du kan læse hele skrækhistorien herunder, hvor Ibi Makienok også afslører, at hun bruger bækkenbundskugler om natten:

Sikke en skræknat. Håret krøller af panik og jeg ka næsten ikke åbne øjnene. Ved godt jeg har en lidt livlig fantasi men jeg sværger dette skete i nat mens jeg lå og sov: Jeg befinder mig i en stor hvid gammel mansion oppe i bjergene bag Marbella. Jeg er som sådan ikke bange for at være her, der er en høj mur omkring grunden, en enorm smedjejernslåge og et alarmsystem til 1 million. Euro. Jeg vågner ved at jeg ka høre en kat miave meget højt. Eller måske skriger den i smerte. Ihvertfald er det en eller anden mislyd (NO pun intended) der får mig til at sætte mig brat op i sengen. Det er stadig mørkt. Jeg sidder lidt og mærker mit hjerteslag blive højere og højere og så lyder det: Mama Mama. Og ikke på den blide måde. Nej. Som et barn der skriger i natten fordi hendes mor er blevet væk. Ude i gården med appelsintræerne og hoveddøren, løber en lille pige i hvid natkjole med en bamse i hånden. Hvis jeg ikke brugte yoni kugler havde jeg nok tisset på gulvet lige der. Jeg river altandøren op og råber til hende at jeg kommer. Mit spanske er ikke hvad det har været. Nu er jeg i fuld firspring uden ik så meget tøj på ned af den store trappe, ned gennem køkkenet med de kolde fliser og hiver hoveddøren op. Så er hun væk. Jeg står stakåndet med hænderne på mine lår som en fodboldspiller der lige har brændt straffe. Luften derude er kølig og sitrende og cikaderne er holdt op. Jeg lukker døren igen og lukkede så ikke et øje siden. Nu sidder jeg og prøver at ramme munden med kaffekoppen. Men solen skinner endelig. Hold nu kæft altså. PS Det er husets husholderskes lille datter der går i søvne.Jamen ok så.

Et opslag delt af Ibi Makienok ⛓ (@planetibi) den

Sponsoreret indhold