I aften siger vi farvel: Vi kommer til at savne ”Årgang 0”-Emma

Fotos: All Over

I aften får vi langt om længe et glædeligt gensyn med de unge fra ”Årgang 0”. Men det bliver også et vemodigt gensyn, for i aften siger vi på samme tid et sidste farvel til én af de unge.

Den smilende Emma fra Tarm har nemlig valgt at sige endegyldigt farvel til programmet, og i aften møder vi hende derfor for allersidste gang.

Her fortæller Emmas forældre, Lene og Poul-Erik, at Emma ønsker at være en helt almindelig teenager, der ikke er kendt som "hende fra TV".

- Vi sagde jo for mange år siden til Emma, at så længe hun syntes, det var sjovt, så var vi selvfølgelig med. Men Emma havde et ønske om ikke at være i fjernsynet mere, fortæller Lene i aftenens sæsonpremiere af ”Årgang 0”.

- Hun havde faktisk ikke lyst til at dele sit liv, tilføjer far Poul-Erik.

Emma fra Tarm har været med i ”Årgang 0” lige fra TV-seriens start i 2000, hvor hun blev født 22. februar.

Danskernes mødte foruden hendes skønne forældre også hendes to mindre brødre Simon og Mikkel.

Kameraerne har fulgt Emma og hendes familie tæt – både i medgang og modgang. Familien besluttede allerede i foråret 2015 at holde pause fra TV, fordi Emma havde pådraget sig en knæskade, og hendes lillebror Simon var blevet diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Emma og resten af familien kunne mærke, at pausen gjorde noget godt – og derefter valgte Emma altså at trække sig helt fra det populære program.

- Vi ville da gerne have fortsat. Og det er lige så meget, fordi vi har været med til at starte projektet op. Så vi vil også gerne være med til at afslutte det. Men helt klart ikke for enhver pris, fordi det er trods alt vigtigere for os, at vores børn har det godt, erkender Emmas mor i aftenens sæsonpremieren af ”Årgang 0”.

Vi kommer til at savne Emma og hendes familie!

Du kan se billeder af Emma i galleriet herunder:

Årgang 0-Emma (billeder af hende og familien gennem tiden)

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close