Nyheder27. februar 2016

Afstemning: Hvilken ”X Factor”-deltager synes DU klarede det bedst?

Fredag aften gik otte håbefulde ”X Factor”-deltagere på scenen for at imponere dommere og danskere. Nu beder vi dig afgøre, hvem der gjorde det bedst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor.jpg
 (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Hvem toppede fredag aften i ”X Factor”?

Dét spørgsmål vil vi gerne have dig til at svare på, og derfor kan du her stemme på, om det var Mads Christian, Alex, Andrew, Reem, The Competition, Clifforth & Hein, Sarah eller EMBRACE, der gjorde det allerbedst fredag aften.

I andet liveshow var temaet skandinavisk, hvilket vi sige, at de otte håbefulde ”X Factor”-deltagere blandt andet sang Marie Key, Tim Christensen, Sanne Salomonsen og ABBA. For Sarah blev andet liveshow endestationen - hun endte i farezonen mod fyrene fra The Competition og klarede sig ikke videre.

Hos de unge solister forsøgte storcharmøren Alex at imponere med ”Some Die Young” – et nummer skrevet af den svenske sangerinde Laleh. 17-årige Reem håbede, at hun kunne blive sendt videre i talentkonkurrencen med sin version af danske Kwamie Livs ’Lost In The Girl’.

Mettes sidste deltager Mads Christian sang Marie Keys kæmpehit ”Uopnåelig”, der første gang ramte danskernes ører i 2012.

Andrew Murrey – alderspræsidenten i ”X Factor” – sang Tim Christensen-nummeret 'Get the F**k Out of My Mind'.

Hos Remees grupper sang Clifforth & Hein det sjælfulde nummer ’Hjem' af Sanne Salomonsen, mens fyrene i The Competition kastede sig over en vaskeægte klassiker, da de gav den gas til ABBA-hittet ’Mamma Mia’.

De to søstre i 'Embrace', der er favoritter til den endelige sejr hos bookmakerne, sang nummeret 'Frit Land' af gruppen Ulige Numre.

Hos solisterne over 23 år satte Sarah Glerup sit lid til, at hun med sin version af nummeret ’Vi to er smeltet sammen’ af Stoffer & Maskinen kunne gå videre. Men hendes præstation imponerede hverken dommerne eller danskerne nok til, at hun gik videre.

Giv din stemme herunder:

Sponsoreret indhold