Nyheder7. august 2018

Hugo Helmig: Springer ud som model

"Please Don’t Lie”-sangeren Hugo Helmig springer nu ud som model i en ny modekampagne for Zalando.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hitlisterne har længe vist, at 20-årige Hugo Helmig har arvet sin fars musikalske talent.

Men også mor Renée Toft Simonsens modelgener sparker nu igennem hos sangeren.

For nylig trådte unge Helmig op på catwalken for at sparke en ny kampagne for modesiden Zalando i gang.

Her er den sympatiske Aarhus-dreng et af ansigterne, der skal skabe opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zalando_kampagne_hugo_helmig.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

A-ha-sangeren Morten Harkets 25-årige datter Tomine, modedesigner Johan Lindebergs 17-årige datter Blue og skuespiller Stellan Skarsgårds 22-årige søn Valter har også været under Helena Christensens kærlige blitzbehandling til kampagnen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Og til at hjælpe sig har Hugo haft et af verdens største modelikoner, Helena Christensen.

Den 49-årige supermodel har haft kameraet i hånden og sørget for, at multitalentet er blevet foreviget i modekampagnen.

Mandag dukkede de så op på den røde løber sammen på Statens Museum for Kunst i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig_og_helena_christensen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Stemningen er helt i top mellem supermodellen og sangeren - også når de skal have taget billeder sammen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hyggede med Helena

– Jeg er ikke vant til at få taget modelbilleder, så det var lidt grænseoverskridende, fortæller Hugo Helmig, som kun har rosende ord for fotografens evne til at få modellerne til at slappe af.

– Det har fandeme været en fornøjelse. Hun er superdygtig, og der har været en afslappet stemning på settet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hugo_helmig_thomas_helmig.jpg
 (Foto: Aller Media DK)

Hugo sammen med sin far Thomas Helmig, søster Ida Maria og mor Renée Toft Simonsen, der er tidligere model. (Foto: Thomas Laursen)

– Det var en hyggelig dag – det føltes ikke så arbejdsagtigt, siger Hugo, som også afslører, at han som barn en enkelt gang optrådte som model på sin mors opfordring.

Sponsoreret indhold