Nyheder29. november 2018

Hun sagde ja! Hugo Helmig skal giftes

20-årige Hugo Helmig har friet til kæresten Marie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig.jpg
 Foto: Aller Media

20-årige Hugo Helmig skal giftes med kæresten Marie Frølund.

Det afslører de begge på Instagram.

- Mig og min forlovede, skriver Hugo Helmig til et billede, hvor han ligger sammen med Marie Frølund.

Artiklen fortsætter efter billedet

Også Marie Frølund har delt et billede på Instagram.

- JA!, står der bare til billedet, hvor hun viser den flotte ring frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Far går i gang med talen

Hugo Helmig er søn af sangeren Thomas Helmig, og på Instagram får sønnike allerede opbakning fra farmand.

- Jeg går i gang med talen, skriver Thomas Helmig i en kommentar til Hugos billede.

Også Hugos søster Ida Marie Helmig glæder sig til, at Hugo gifter sig med Marie Frølund.

- Eeeeelsker det og jer.... Du er totalt mega velkommen i familien, skriver Ida Marie Helmig til Marie Frølunds billede.

Sådan mødte de hinanden

Det var i midten af januar, at det kom frem, at en sød hotelreceptionist havde stjålet Hugo Helmigs hjerte.

Det fortalte han i et interview med Politiken.

– Jeg har aldrig mødt en pige, der snakker lige så meget som mig, sagde Hugo Helmig blandt andet til avisen.

De to turtelduer faldt for hinanden, da ”Please Don’t Lie”-sangeren sammen med sine forældre indlogerede sig på et hotel i Aarhus, mens deres eget hjem blev renoveret.

Og Hugo nåede kun lige at sætte benene i foyeren, før han var solgt til stanglakrids til pigen i skranken.

– Jeg syntes bare, hun så megadejlig ud, fortalte charmøren, der tog sin mor med på råd, da han mærkede sommerfuglene i maven.

– Og en dag hvor der ikke rigtig var nogen mennesker på hotellet, stod jeg omme bag ved disken sammen med hende og snakkede i tre timer. Og pludselig var vi bare forelskede. Så nu vil jeg jo bare gerne se hende hele tiden, fortalte en lykkelig Hugo.

Parret flyttede sammen i foråret. Hør Hugo Helmig fortælle, hvordan den perfekte date med Marie er i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold