Hør Danny Kools nye single her

Foto: All Over

Der er sket meget siden Danny Kool hittede med sange som "Senorita" og "Mig og min bror". 

Dengang var han nemlig bare en lille purk på 12 år, men i dag er han en voksen mand på 31 år. 

Han ved da også godt, at de unge måske ikke helt ved, hvem han er, og det spiller hans nye single "Spørg din søster" da også på. 

- Vi prøver at tage lidt pis på det. De unge ved ikke, hvem jeg er, fordi der er gået så mange år. Så hvis du ikke ved, hvem jeg er, kan du altid spørge din storesøster, har Danny sagt til Jyllands-Posten

Selvom det er mange år siden, at Danny sidst hittede, så er det de samme festlige rytmer, som han forsøger sig med igen. 

– Danny Kool var festlig musik med friske rytmer. Det er den sound, jeg gerne vil give til danskerne igen. Sangen er sjov og rammer meget den stil, som hitter i radioen i øjeblikket. Så jeg er meget spændt på, hvordan min sang bliver taget imod, fortæller Daniel Sørensen til MY DAILY SPACE.

Du kan høre sangen "Spørg din søster" lige herunder

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close