Danny Kool gør comeback

Foto: All Over Press

I starten af 00'erne kunne alle unge piger synge med på sange som "Senorita" og "Mig og min bror". 

12-årige Danny Kool var et af de hotteste navne på det tidspunkt, men pludselig stoppede han med at lave musik. 

Daniel Sørensen, som er hans borgerlige navn, forsvandt fra rampelyset og gik i stedet ind i restaurationsbranchen, hvor han står bag WeDoBurgers. 

I dag er han blevet 31 år, og nu er han klar til at vende tilbage til musikken. 

Indenfor den nærmeste fremtid udgiver han nemlig en ny single, som blandt andet er skrevet sammen med Basim. 

I et interview med Jyllands-Posten fortæller han om de overvejelser, der har ligget bag det store comeback. 

- Jo mere, det er kommet på afstand, des mere stolt er jeg blevet af min karriere. Jeg har længe drømt om at lave musik igen, siger han. 

Den nye single kommer til at hedde "Spørg din søster", og lige netop den titel er der en god forklaring på. 

- Vi prøver at tage lidt pis på det. De unge ved ikke, hvem jeg er, fordi der er gået så mange år. Så hvis du ikke ved, hvem jeg er, kan du altid spørge din storesøster, siger han. 

Daniel Sørensen er desuden i familie med S.O.A.P.-pigerne Saseline og Heidi Sørensen. 

Man må altså i den grad sige, at musikken ligger til familien. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close