Nyheder16. november 2015

Her er sandheden om dødsfaldet i "Broen"

Læs ikke videre, hvis du ikke har set søndagens afsnit af "Broen"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/120424516_0.jpg
 DR/Carolina Romare

I går blev endnu et afsnit af "Broen" sendt på DR, og her skete et dødsfald, som dem der har fuldt med i "Broen" fra sæson et nok er rigtigt kede af.

ADVARSEL: Læs ikke videre, hvis du ikke vil vide, hvem som dør i søndagens afsnit otte af "Broen".

Dag Malmberg har siden sæson et spillet Saga Noréns chef Hans Petterson, men i søndagens afsnit afgik han ved døden, efter han i et af sæsonens tidligere afsnit var blevet overfaldet og kidnappet.

De brutale omstændigheder efterlod Hans Petterson i koma, og i går slukkede hans kone Lillian, spillet af Sarah Boberg, så for respiratoren.

Men faktisk så kunne Hans Petterson have overlevet tredje sæson, i hvert fald hvis det stod til forfatterne bag serien.

Som de fleste måske ved, så besluttede Kim Bodnia nemlig efter anden sæson, at han ikke længere ville spille politimanden Martin Rhode, og det er grunden til, at Hans Petterson i går måtte lade livet.

- Helt hårdt, så havde Hans overlevet, hvis Kim Bodnia havde været med. Vi havde så anvendt nogenlunde samme historie om Lillian. Når Martin kom ud fra fængsel, troede vi ikke, at han ville tilbage til politiet, og så ville vi gøre det med mod Lillian, som vi nu har gjort med Hans. Det skulle have lokket ham tilbage til politiet og til at arbejde med Saga igen, fortæller Hans Rosenfeldt, der er hovedforfatteren bag "Broen", til svenske Expressen.

Hans Petterson ville altså have overlevet, og Lillian ville have været død, hvis Kim Bodnia havde besluttet sig for at være med i tredje sæson.

https://imgix.seoghoer.dk/120419257.jpg
 DR/Carolina Romare

Hans Petterson døde i søndagens afsnit af "Broen". Et dødsfald, der berører Saga dybt. (Foto: DR/Carolina Romare)

Sponsoreret indhold