Saga fra "Broen": Sådan fik jeg arret i mit ansigt

Sofia Helin i rollen som Saga Norén i \

Sofia Helin i rollen som Saga Norén i "Broen".

(Foto: DR/Carolina Romare)

Vi kender hende som socialt dysfunktionelle - men vanvittig dygtige – kriminalbetjent Saga Norén i DRs seersucces ”Broen”.

Og vi genkender hende blandt andet på det markante ar, der løber mellem skuespillerindens næse og mund.

Det synlige ar stammer fra en alvorlig ulykke, som ramte Sofia Helin – der spiller rollen som Saga Norén i "Broen" – en sommerdag i 1996.

Her havde en 24-årig Sofia Helin lige fået fri fra sit job på et plejehjem i Stockholm. Jobbet var noget af det, som den unge kvinde fik tiden til at gå med, mens hun ventede på at høre, om hun var kommet ind på teaterskolen.

Sofia Helin steg på sin cykel og cyklede på Västerbron, da alt pludselig blev mørkt.

- Jeg vågnede i ambulancen. Cykellygten havde åbenbart sat sig fast i hjulet. Og jeg havde ramt asfalten med højre side af ansigtet først. Kæben var gået i stykker, tænderne var slået ud, og hele mit ansigt var smadret. Jeg var 24 år, ville være skuespiller, havde mistet mit udseende og var rasende, har den i dag 45-årige skuespiller fortalt i et åbenhjertet interview med Politiken.

Sofia Helin og Thure Lindhardt har igen hovedrollerne i "Broen", når fjerde sæson sendes 1. januar 2018. Thure Lindhardt spillede også med i sæson tre i rollen som Henrik Sabroe. Foto: DR

I begyndelsen havde Sofia Helin svært ved at acceptere ulykken og ikke mindst de spor, den havde sat på hendes ansigt.

Men med tiden begyndte hun at kunne lide arret. Ifølge skuespilleren blev arret et decideret vendepunkt for hende:

- I mange år havde jeg levet ret destruktivt og nonchalant og ikke rigtig taget hånd om mig selv. Men det styrt var et wake-up call. Det var verden, der råbte: Kom igen! Jeg har også altid gået og prøvet at virke normal, selv om jeg ikke følte mig normal. Men det var, som om mit ydre og mit indre kom til at passe bedre sammen efter den ulykke. Og i øvrigt kom jeg ind på teaterskolen alligevel, fortalte Sofie Helin i interviewet med Politiken

Og man må sige, at Sofia Helin har fået succes. I dag er hun kendt både herhjemme og i Sverige for rollen som Saga Norén i DR-successen "Broen", som skyder en ny sæson - fjerde sæson - igang 1. januar 2018.

Kim Bodnia spillede med i de to første sæsoner. Han spillede hendes makker Martin Rohde. Foto: DR1

Rollen som den svenske kriminalbetjent, der har Aspergers syndrom, har nærmest fungeret som terapi for Sofia Helin. Det har hun tidligere fortalt i et stort interview med SE og HØR:

- Jeg har lært meget af at prøve at tænke som hende. Jeg er blevet mere rationel og direkte og tager ikke længere hele filmsettets stemning på mig, har Sofia Helin tidligere fortalt til SE og HØR.

- Der gik noget tid, inden jeg forstod Sagas tankegang. Det hjalp, da jeg begyndte at svare lige så kort som hende og kontant som hun. Lynhurtigt fandt jeg ud af, hvordan al samtale forstummer, når man ikke smalltalker og bruger høflighedsfraser. Det bliver meget ensomt, forklarede Sofia Helin dengang. 

Hun har også tidligere fortalt åbent om sin svære barndom, der var præget af både skilsmisse, dødsfald, alkoholmisbrug og lange indlæggelser på hospitalet.

Da hun var blot 10 dage gammel, mistede hun sin storebror, der blev kørt ihjel blot seks år gammel.
 
Selv måtte Sofia Helin tilbringe lang tid på hospitalet, fordi hun led af svær astma.

Privat bor den 45-årige skuespiller i Stockholms gamle bydel med sin præstemand Daniel Götschenhjelm, som hun har sønnen Ossian og datteren Nike på henholdsvis 14 og otte år med. 

Du kan se billeder af Sofia Helin i galleriet herunder:

Sofia Helin (og billeder af hende fra Broen)

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close