Video: Her er de danske SKAM-skuespillere

Der er blevet plads til både debutanter og mere velkendte skuespillere når Aveny-T som det første teater i verden laver en teaterudgave af den norske kult-serie "SKAM".
Imens fjerde sæson kører over skærmen, kan de danske SKAM-fans se frem til at komme endnu tættere på Eva, Noora, Sana og alle de andre.
I hvert fald de danske udgaver af de norske gymnasieelever.
Aveny-T-teatret på Frederiksberg har nemlig som de første i verden fået rettighederne til at lave serien om til en teaterforestilling.
Mandag kunne teaterchef Jon Stephensen præsentere de danske skuespillere, der skal spille hovedrollerne i serien.
Størstedelen af truppen tæller unge skuespillere, der for nogens vedkommende kan fejre deres debut på scenen.
Men der er også blevet plads til mere etablerede skuespillere.
En af dem er Mathias Käki Jørgensen, som vi blandt andet kender fra Nordskov og Vild Med Dans.
Han skal spillle rollen som Isak, der altså er hovedperson i seriens sæson 3.
I teatereret første forestilling er det dog Eva, vi følger.
Hun spilles af 17-årige Frieda Joanna Krøgholt.
- Da jeg først fik at vide, hvad det var, projektet gik ud på, tænkte jeg "what the fuck". Det er jo et vildt projekt, men jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger hun.
Manuskriptet til teaterforestillingen er lavet i samarbejde med Julie Andem, der er skaberen af SKAM i Norge.
- Jeg elsker generelt teater og især Aveny-T. Jeg hepper på dem, og glæder mig til at se, hvad de får ud af det, siger hun i en pressemeddelse.
I videoen over artiklen kan du lære de danske SKAM-skuespillere bedre at kende.
SKAM på Frederiksberg

Sådan ser den danske udgave af SKAM ud. Klik videre i galleriet for se mere til skuespillerne.

Eva skal spilles af Frieda Johanna Krøgholt. Hun er 17 år gammel og bor skiftevis i Valby og på Vestebro.

Sana spilles af Asil Al-Asadi på 20 år. HUn bor i Ishøj, hvor hun til dagligt går i gymnasiet.

Noora spilles af Karla Rosendahl Rasmussen, der er 24 år gammel. Hun er skuespillerelev på Den Danske Scenekunstskole i København.

Spilles af Sofie Salée, som også bare kaldes for Salle. Hun er 25 år gammel og går til daglig i skole i London.

Spilles af Nanna Finding Koppel, der er 20 år gammel. Hun er skuespillerelev på Den Danske Scenekunstskole i København.

William spilles af Jonathan Stahlschmidt, der er 23 år gammel og kommer fra Valby.

Spilles af Sylvester Byder. Han er til dagligt elev på Gammel Hellerup Gymnasium.

Isak spilles af Mathias Käki Jørgensen, der blandt andet er kendt fra "Nordskov". Han er 22 år gammel og kommer fra Frederikshavn.