Nyheder12. september 2014

Her er Allans nye job

Efter et års grublerier har fodboldikonet fundet nye udfordrínger
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/505d3d1a4d1844f6844021798c22cb01.jpg
 Foto: René Schütze

Sidste år på denne tid hoppede Allan Simonsen i danseskoene i bedste sendetid og valsede sig ind i danskernes hjerter. Efter et år med grublerier og forskellige småjob er det nu blevet tid til et nyt kapitel i den pensionerede fodboldspillers liv. Han er nemlig trukket i arbejdstøjet og springer ud som forretningsmand.

- Jeg arbejder sammen med en partner. Vi har fået en world-wide licens fra Diadora i Italien, så vi kan producere deres sportstøj for alle lande i verden, forklarer 61-årige Allan Simonsen om sit nye job.

LÆS OGSÅ: Danserne håber ikke, der går Allan Simonsen i den

Det betyder, at han blandt andet skal producere tøj for danske og udenlandske klubhold.

- Den gren af Diadora, vi producerer, hedder team-wear, så vi laver tøj til nogle af de danske Superliga-hold. Vi har vores egne designere, men det kan også være, at folk selv har ideer, og så står vi for produktionen af tøjet, uddyber Allan Simonsen.

Firmaet holder til i Herning, men den lille mand fra Fredericia får hele verden som sin arbejds-
plads.

- Jeg får lidt med økonomien at gøre, og så skal jeg ud til kunder i hele verden og se, om jeg kan åbne nogle døre, og se, om vi kan sælge noget.

- Jeg taler tysk, engelsk, spansk, dansk og jysk, smiler den sprogkyndige herre.

- Jeg ser mere på det som endnu en spændende udfordring. Det er sjovt at være med til at starte noget nyt op, og så må det briste eller bære. Jeg glæder mig hver dag, når jeg skal på arbejde.

- Jeg kender lidt til branchen fra tidligere, og så ville jeg gerne blive i sportens verden.

Sidst Allan Simonsen sprang ud på dybt vand blev det med en kæmpe succes, og selv om Allan fumlede i dansetrinene, så ser han tilbage på sidste efterårs "Vild med dans" med stor fornøjelse.

- Jeg savner det en gang imellem. Jeg synes, det var rigtig hyggeligt og absolut en skøn tid. Det nød jeg virkelig. Og nu er jeg i gang igen, og så tænker jeg selvfølgelig over det, siger Allan, der da også er at finde på tilskuer-pladserne i år.

- Jeg regner med, at jeg kommer og kigger på et tidspunkt.

Selvom danskerne faldt på knæ for Allan Simonsen sidste efterår, er der stadig ikke en ny kvinde i hans liv.

- Som jeg tidligere har sagt, så har jeg selvfølgelig nogle venner og veninder, som jeg ser i ny og næ, siger Allan.

LÆS OGSÅ: - Folk tror, jeg er lesbisk



Sponsoreret indhold