Nyheder2. november 2018

Ærlig Gina Jaqueline: Helt slut med sugardating

Det 27-årige TV-fænomen Gina Jaqueline er med egne ord færdig med livet som sugardater. Men hun ville hverken have været de oplevelser eller sin depression foruden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gina_jaqueline.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Mange danskere kom på fornavn med Gina Jaqueline, da hun dukkede op i DR3-serien ”En sugardaters fortælling” i 2017.

Den unge københavner fortalte åbent om sit liv som sugardater, men den tilværelse er slut nu.

Det understreger hun, da SE og HØR møder hende i forbindelse med dokumentarfilmen ”Midt i en drøm”, hvor seerne får lov til at få et indblik i, hvem Gina Jaqueline er, når de dyre tasker, den glinsende lipgloss og det lyserøde tøj bliver smidt.

– Jeg har altid haft en grundlæggende, men meget abstrakt tanke om, at jeg ville blive til noget.

– At der ville være nogen, der så mig, og jeg ville ende det helt rigtige sted.

– Det giver god mening i forhold til TV-serien, bogen og nu filmen.

– Jeg har haft sorte perioder med depression og stofmisbrug, men det ville jeg ikke være foruden, for det har gjort mig til den, jeg er, fortæller Gina.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gina_jaqueline_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Gina bor i Københavns Nordvestkvarter, og hun elsker at hænge ud på spisestedet Miklagaard, hvor det ofte er veninderne, som gør hende selskab. (Foto: Mikael Rieck)

I filmen følger man Ginas liv efter TV-serien.

Hun har lige pludselig fået masser af muligheder, og det inkluderer både en bogkontrakt og muligheden for eget talkshow.

Bogen ”Se mig” er allerede udkommet, mens talkshowet stadig er en ”måske’er”.

– Talkshowet er ikke på plads endnu, da jeg har haft travlt med min bog.

– Jeg vil rigtig gerne invitere en masse mennesker, der bryder ud og lever deres liv på en anderledes måde, ind til en snak.

Reddet af mormor

Gina Jaqueline har ikke haft nogen nem barndom.

Hun skiftede skole konstant, og størstedelen af hendes barndom blev tilbragt hjemme hos mormor i kvarteret omkring Istedgade på Vesterbro.

– Som jeg skriver i min bog, så gjorde min stedfar mit liv meget surt for mig som barn.

– Han var ikke en person, man havde lyst til at have tæt på. Min mormor blev min redning, siger hun afdæmpet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gina_jaqueline_4.jpg
 (Foto: "Midt i en drøm")

I bogen ”Se mig” skriver Gina bl.a. om sin opvækst. – Jeg er stolt af mig selv, og jeg har altid drømt om at skrive en bog. Men jeg har været ret privat omkring det. Jeg har altid skrevet digte, og jeg har mange ideer til kommende bøger. (Foto: "Midt i en drøm")

Fordi Gina selv har været et sted, hvor fremtiden ikke tegnede sig lys, er hun lykkelig for i dag at kunne inspirere andre unge til at bryde ud.

– Lige nu skriver jeg på en ny bog, og så skal jeg ud at holde foredrag.

– Senest var jeg på AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet, hvor jeg holdt et oplæg, så jeg kunne inspirere de unge mennesker til at gå deres egen vej.

– Jeg vil gerne være noget for de unge mennesker, der føler, de ikke passer ind.

– Jeg vil give dem troen på, at de kan blive til noget. De behøver ikke at blive en taber, forklarer hun.

– Jeg får vildt mange henvendelser fra unge mennesker, som har brug for et talerør, men jeg kan ikke nå at svare alle.

– Jeg har også haft kontakt med Headspace, der gerne vil have mig som ambassadør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gina_jaqueline_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)
Efter DR3-serien oplevede hun at blive set som sugardater og ikke så meget andet. – Nu vil folk heldig - vis gerne se mig som en hel person. Jeg følte, jeg blev en tegne seriefigur. Jeg vil ikke sætte mærkater på mig selv, for det begrænser mere, end det gør noget godt. (Foto: Mikael Rieck)

Drømmer større

Hvert et ord bliver afvejet, da snakken falder på fremtiden.

Den farverige frøken foretrækker nemlig at holde så mange døre åbne som muligt.

– Hvis man selv planlægger sit liv, ender man ikke så spændende steder, som hvis man er åben over for universet.

– Jeg har ikke en slagplan for de kommende fem år. Det tror jeg ikke på.

– Jeg drømmer også lidt større, og jeg gider ikke sige sådan noget højt, fastslår den filmaktuelle kvinde.

”Midt i en drøm” bliver vist på DR3 den 4. november.

Sponsoreret indhold