Poul Thomsen efter søn og ekskones selvmord: Heldigvis har jeg et lyst sind

Han kan snildt bevæge sig omkring, uden at nogen genkender ham.

Men åbner Poul Thomsen munden, vender folk sig om.

Den karakteristiske lune stemme genkender enhver, der har fulgt ham og hunden Balder i DR-programmerne ”Dus med dyrene”.

80-årige Poul Thomsen står for mange som indbegrebet af hygge og glæde ved de nære ting og de kæmpestore oplevelser.

Sådan har han også levet uden for TV-skærmen, men bag glimtet i øjet har livet budt ham nogle alvorlige stryg – for at bruge hans egne ord.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

Vildt forelsket

Hende, han i sin ungdom forelskede sig hovedkulds i, blev gift med og siden elskede inderligt, tog sit eget liv, ligesom deres store, stærke søn Morten også endte med at gøre det i en alder af 47 år.

Det og meget andet fortæller han om i erindringsbogen ”Dus med livet”, der netop er udkommet.

– Hanne led frygteligt af maniodepressivitet, og med årene blev hendes depressioner gradvis dybere og mere langvarige, fortæller han i bogen.

Et emne, han også berørte, da SE og HØR besøgte ham tidligere i år i forbindelse med hans runde fødselsdag.

– Det er frygteligt at se en, man elsker, gennemgå sådan et helvede. Frygteligt at være vidne til uden at kunne gøre noget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Poul var 20 år, da han blev stormende forelsket i Hanne. Det blev en kærlighed, som dog til sidst måtte give op over for hendes voldsomme depressioner. De fik sønnerne Morten og Mads sammen. (Foto: John Jørgensen)

Forbandelsen

Til sidst blev det da også for meget for dyreelskeren.

– Jeg kunne ikke holde til det længere. Set udefra kan det virke som en kold og egoistisk beslutning.

– Forlod du hende? Svigtede du hende? Ja, men ellers var jeg selv død, beskriver Poul i ”Dus med livet”.

At Hanne til sidst heller ikke kunne mere, har han stor forståelse for.

– Hun var en stolt kvinde. Hun traf en beslutning, og den respekterer jeg.

– Hanne sagde farvel til dette liv, som havde budt hende så mange glæder, men også så utrolig mange sorger, forklarer han i bogen.

Sværere har han det med, at sønnen, som desværre arvede sin mors sygdom, gjorde det samme få år efter.

– Tabet af Morten. Den sorg overvinder jeg aldrig.

– Den sygdom er virkelig en forbandelse, siger han.

Heldigvis er Poul udstyret med et positivt sind, hvilket tydeligt fornemmes i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Intet liv uden hunde. De har en stor plads i Pouls hjerte og fylder også pænt på siderne i bogen. (Foto: Dan Mariegaard)

Forelsket igen

Med til de lyse oplevelser hører blandt andet mødet med den 27 år yngre Susanne Lichtenstein, som han giftede sig med i 2006 og blev skilt fra i 2009.

– Midt i den sorteste sorg kan der opstå et lys, og sådan var det for mig, da jeg mødte Sus, fortæller Poul.

Mødet med Susanne var en spøjs oplevelse, for midt i forelskelsen var han også bundulykkelig over at skulle skilles fra Hanne, som havde det så frygteligt.

– Det var synd for Hanne, og jeg elskede hende grænseløst, men jeg kunne ikke mere, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Midt i alt det svære og inden Poul blev skilt fra Hanne, mødte han den 27 år yngre Susanne Lichtenstein, som han giftede sig med i 2006. Parret er stadig sammen og bor i landsbyen Albæk uden for Randers. (Foto: Hans Bølcho)

Selv er han så småt begyndt at mærke alderen trykke, og gigten plage.

Døden frygter han imidlertid ikke – kun at blive måneformørket, som han kalder det.

– Hvis det sker, vil jeg gerne skydes bagfra. Jeg vil ikke ende som en grøntsag.

– Jeg vil selv bestemme, hvordan jeg skal herfra.