Nyheder7. februar 2019

Maltes hitmaskine er gået i stå: Guldminen tømt

Det er nu præcis et år siden, at popkometen Gulddreng lod den guldbelagte maske falde – men det har ikke været nemt at træde ud af den gyldne skygge og ind på scenen som sig selv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gulddreng_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

TopGunn køber seks liter, Gulddreng køber ti ...

Men de tider er nu forbi – kunne man passende fortsætte.

For mens Gulddreng straks strøg til himmels, flyver hans arvtager Malte Ebert noget lavere.

I 2016 skød et nyt popfænomen ind på hitlisterne og stjal den ene førsteplads efter den anden, mens han gjorde grin med musikbranchens andre store stjerner.

Gemt væk bag solbriller, guldsmykker, outreret tøj og en accent født i en jysk ghetto skabte Malte Ebert massiv mystik om sit alter ego, Gulddreng.

Med stor succes.

Syv førstepladser og mere end 140 millioner streams er det blevet til for fænomenet, der egentlig startede som en joke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gulddreng2.jpg
 (Foto: René Schütze)

Malte fejrede Gulddrengs død med en afskedskoncert den 2. februar 2018. (Foto: René Schütze)

Sidste år sluttede den gyldne æra dog, da Malte aflivede Gulddreng ved en storstilet afskedskoncert i Royal Arena.

Solbrillerne blev kasseret sammen med guldkæderne og de kække danske sangtekster.

Malte Ebert sprang ud som seriøs popstjerne i eget navn – nu på engelsk.

Kongelig hofleverandør

Og selv om han med det bedste mediestunt i dansk showbiz i nyere tid har skabt sig selv et solidt forspring, har det alligevel ikke været helt let at fortsætte, hvor Gulddreng slap.

Maltes navn er stadig at finde på plakaten, når storstilede shows som ”Guldtuben”, ”The Voice ’18” og ”Vild med dans”-finalen bliver skudt af sted.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_14.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Malte spillede for de kongelige og cremen af det danske jetset i sommer, da kronprins Frederik holdt fest for inderkredsen. (Foto: Thomas Laursen)

Det peakede endda, da han i sommer fik en personlig forespørgsel fra Danmarks kommende dronning om at synge for kronprins Frederik og hans nærmeste venner til den private 50-års fødselsdag på Fredensborg.

Men mens Gulddreng sad på tronen af hitlisterne med den ene ørehænger efter den anden, er det for Malte kun blevet til to udgivelser i løbet af det forgangne år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gulddreng_malte_ebert_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Malte blev i juni sidste år kongelig hofleverandør, da han stod for en del af underholdningen til kronprins Frederiks private 50-års fødselsdag. Han ankom naturligvis til festen i åben sportsvogn. (Foto: Dan Mariegaard)

Sandt vs. falsk

– Det har været svært og udfordrende at skulle sadle om og gå fra et hurtigt og hitbaseret projekt til at skulle have mere tålmodighed og lave de sange, der skal til.

Med Gulddreng kunne jeg nærmest lave tre singler på tre studiesessions.

Nu bruger jeg måske ti på at finde én sang, som jeg synes er rigtig.

Men det har også været en spændende tid, og jeg har helt klart lært meget og set meget indad, har Malte Ebert for nylig sagt til B.T.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/asta_bjork_og_malte_ebert.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Siden februar sidste år har 25-årige Malte Ebert optrådt i eget navn. Senest til ”Vild med dans”-finalen i Herning i oktober, hvor han i hvert fald havde en stor fan i vinderen Asta Bjørk, 20, som endte nattefesten med at kysse med sangeren. (Foto: Thomas Laursen)

– Med det karakterbaserede projekt kunne jeg hele tiden finde på noget, som ikke var sket. Jeg kunne opdigte, at min kæreste havde været mig utro, og skrive en sang om det.

På den måde var det lidt lettere – nu skal jeg skrive noget, som jeg rent faktisk kan stå inde for og selv tage alvorligt.

Selvtilliden er dog stadig den samme.

Med Gulddreng erobrede han Danmark. Nu vil han som Malte Ebert erobre verden – men succeserne lader fortsat vente på sig.

Sponsoreret indhold