Godt nyt til alle fans! Disney bekræfter en ’Frozen 2’-film

Godt nyt alle til fans: Smugkig på ny Frozen-film her



Den fortryllende historie om Anna, Elsa og ikke mindst den spøjse snemand Olaf tog hele verden med storm, da eventyrfilmen 'Frozen' (på dansk 'Frost') ramte biograflærredet i 2013.

På rekordtid blev Disney-filmen den største animationsfilm nogensinde målt på indtjening. Den har indspillet imponerende 1,3 mia. dollars på verdensplan.

Og den enorme succes får nu Disney til endelig at bekræfte rygter, der har floreret de seneste måneder: Der ER en ny fortryllende 'Frozen'-film på vej. Og denne gang er der ikke tale om en kortfilm (som den seneste 'Frozen'-film), men i stedet en hel spillefilm om Elsa, Anna og de andre skønne figurer fra Disney-filmen.

LÆS OGSÅ: Fire Disney-film, der kan blive større end 'Frozen'



Elsa og Anna (Foto: Disney)

Den glædelige (og længe ventede nyhed) bekræftede Disney selv på et pressemøde i går.

Disney har dog ikke afsløret, hvad anden spillefilm kommer til at handle om, men det er allerede sikkert, at skaberne af 'Frozen', instruktør Chris Buck og manuskriptforfatter Jennifer Lee, er klar til at lave film nummer to.

Den glædelige nyhed kom samme dag, som en ny kortfilm om Anna, Elsa og den spøjse snemand Olaf havde premiere. Den syv minutter lange 'Frozen Fever' blev således vist onsdag den 12. marts, hvis man indløste billet til 'Eventyret om Askepot'. Kortfilmen blev inden 'Eventyret om Askepot'.

Rygterne om en 'Frozen 2' har længe svirret - og blev bestemt ikke mindre, da Idina Menzel, skuespillerinden der lægger stemme til Elsa, fortalte sidste år The Telegraph, at der var både en film og en musical på vej.

LÆS OGSÅ: Skaberne afslører: Derfor var vi bange for at lave 'Frozen 2'



Lille Olaf (Foto: Disney)


Det er dog først nu, at filmselskabet har bekræftet film nummer to.

'Frozen', som ramte biograferne i 2013, har indtjent imponerende 1,3 mia. dollars på verdensplan.

Og den enorme succes er da også én af årsagerne til, at skaberne har været mere end nervøse for at lave endnu en fortryllende fortælling i 'Frozen'-universet.

Det fortalte skaberne af filmen, Chris Buck og Jennifer Lee, til det amerikanske medie BuzzFeed i forbindelse med tilblivelsen af kortfilmen 'Frozen Fever'.

- Det var den der skræmmende følelse af "hvordan kan du lave en opfølgning til 'Frozen'?, udtalte Jennifer Lee til BuzzFeed og tilføjede:

LÆS OGSÅ: Her er traileren til 'Frozen Fever'

- Vi var bange. Vi havde ikke engang forstået, hvad det var, at folk kunne lide ved den første film.

Skaberne blev kontaktet af Disney i april 2014 - filmselskabet håbede, at Chris Buck og Jennifer Lee igen ville lave en animationsfilm om Anna, Elsa og Olaf, der ville tage verden med storm. Skaberne var til at begynde med skeptiske. De frygtede, at to'eren - som det er set med andre filmsucceser - ville blive en fiasko.

Men nu er det altså ganske vist: Der er en ny 'Frozen' film på vej.

Hvornår den forventes at ramme biograferne, vides dog ikke.

Herunder kan du se billeder af en række Disney-film, som kan blive større end 'Frozen'.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close