Nyheder5. marts 2015

Godt nyt, fans: Her er traileren til ny 'Frozen'-film

Smugkig på den nye kortfilm med Anna, Elsa og Olaf her
Af af

Godt nyt alle til fans: Smugkig på ny Frozen-film her



Var du én af dem, der var helt tryllebundet af historien om Anna, Elsa og ikke mindst den spøjse snemand Olaf? Og har du længe glædet dig til endnu en fortryllende fortælling i 'Frozen'-universet?

Ja, så er der godt nyt!

For Disney har netop frigivet traileren til den syv minutter lange kortfilm, der er en opfølgning til den første film 'Frozen' (på dansk 'Frost'). Du kan se traileren i bunden af denne artikel, hvor du også kan se en række billeder fra kortfilmen, som Disney har frigivet.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Fire Disney-film, der kan blive større end 'Frozen'

Traileren er lige knap 40 sekunder lang, og her kan man blandt andet møde lille Ol, deraf har mere end svært ved at holde sine fingre fra en stor fødselsdagskage.

Den nye 'Frozen'-film hedder 'Frozen Fever' og handler om Annas fødselsdagsfest, der er arrangeret af søsteren Elsa. Men Anna er ramt af en slem forkølelse (deraf titlen 'Fever'), så Anna har mere end svært at styre sine is-kræfter.

LÆS OGSÅ: Ny 'Frozen'-film på vej: Se eller gense rørende 'Let it go'-duet

- Det er en side af Elsa, som publikum ikke har set før, og som vi ikke rigtigt har eksperimenteret med før, fortæller instruktøren Chris Buck ifølge det amerikanske medieNY Daily News.

Ud over at fans kommer til at se en ny side af Elsa, byder filmen også på en ny sang. Sangen fra første film, 'Let It Go', vandt en Oscar for Bedste originale sang.

LÆS OGSÅ: Godt nyt: Smugkig på ny 'Frozen'-film her

Instruktør Chris Buck og Jennifer Lee var skaberne af 'Frozen', som ramte biograferne i 2013. Filmen, der er baseret på H.C. Andersens eventyr Snedronningen, er den største animationsfilm nogensinde målt på indtjening. Den har indspillet i nærheden af 1,3 mia. dollars på verdensplan.

'Frozen' modtog Oscars for både Bedste animationsfilm og Bedste originale sang.

Den nye kortfilm 'Frozen Fever' kan ses i biografen 12. marts, hvis man indløser billet til 'Eventyret om Askepot'. Kortfilmen vises inden 'Eventyret om Askepot'.

Du kan se billeder fra filmen (og fra andre Disney-film) under traileren.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold