Nyheder8. november 2014

Glad Rachel fra Årgang 0: Jeg elsker min skole

Den kvikke pige er på efterskole og vild med det
Af af
Rachel går på efterskole og er vild med det
Rachel går på efterskole og er vild med det
 Foto: Claus Poulsen



14-årige Rachel Ellebye fra Årgang 0 er rigtig glad for tiden. Hun går lige nu på Askov Efterskole - og livet som efterskoleelev er nemlig noget, der passer den kvikke pige godt.
Det fortalte Rachel, da hun sammen med sin mor Theresia og far Lars gæstede Vild med dans fredag aften.

- Jeg er så glad for efterskolen. Jeg har mange venner, og jeg har de bedste lærere. Efterskole er simpelthen det bedste, sagde Rachel, der efter dette skoleår begynder på internationalt gymnasium i Sønderborg.

På efterskolen har Rachel også mulighed for at træde ud af Årgang 0-kameraernes søgelys. For familien har nemlig besluttet, at der ikke skal filmes, når Rachel er på skolen; kun når hun er på besøg hos forældrene.

LÆS OGSÅ: Rachel holder pause fra TV-skærmen

LÆS OGSÅ: Rachel og familien til Vild med dans: Vi hepper på Paprika og Mads

LÆS OGSÅ: Årgang 0-Rachel: Jeg blev mobbet

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Vil ikke gå flere timer i skole

På den måde kan Rachel være sig selv i dette år, der - som mor Theresia forklarer det - er nogle formende år for den unge pige.

Livet som "hende den kloge fra Årgang 0" har da også haft omkostninger for den i dag 14-årige pige. Hun blev blandt andet mobbet så meget af sine tidligere klassekammerater, at hun var tvunget til at skifte klasse i 8. klasse. Det fortalte den unge pige åbent om i et interview med BILLED-BLADET i begyndelsen af året.

- Jeg er blevet mobbet ret meget, og det blev ved, indtil min mor og skolen sagde stop. Den slags er værre i dag, hvor der også sker en masse mobning på de sociale medier, og der blev også skrevet en masse dårligt om mig. Det tog lærerne fat om, og heldigvis stoppede det, og jeg er nu kommet i en anden 8. klasse på årgangen, hvor jeg har det rigtig godt med kammeraterne, udtalte Rachel selv i januar til BILLED-BLADET

Også Rachels forældre kan mærke, at hun er blevet en rigtig glad efterskole-pige:

- Hun er mere moden og mere udadvendt. Rachel er glad og træt. Og det er tydeligt at mærke, at hun bliver mere voksen. Nu tager hun selv bussen mange forskellige steder hen helt uden at spørge os om vej eller få hjælp, sagde mor Theresia fredag aften.

Sponsoreret indhold