Nyheder13. december 2017

"Gift ved første blik"-Line fødte på sin egen fødselsdag

Den nybagte mor havde håbet, at hun kunne undgå det, men den lille pige ville til verden på mors fødselsdag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/line_og_michael_0_0.jpg
 Foto: DR

For godt en måned siden fødte Line Rask det allerførste "Gift ved første blik"-barn i Danmark.

15. november kom Line og Michaels datter til verden, efter parret har været gift siden 2015, da de blev viet ved første øjekast.

Men selv om familien er blevet forøget med endnu et medlem, så bliver det ikke svært at holde styr på fødselsdagsdatoerne.

Parrets datter er nemlig født samme dag som sin mor. Og det bliver ekstra nemt for dem at huske datoer, da det ovenikøbet var Lines 30 års fødselsdag.

Mor har altså fødselsdagen 15. november 1987, mens datter har 15. november 2017.

Og den lille New Yorker-pige har allerede fået sit navn, som nok bevidst både kan bruges i Danmark og USA - nemlig Emma. Og så er hun også opkaldt efter sin oldemor.

Line Rask og Mivhael Hansen mødte hinanden første gang på deres bryllupsdag i sommeren 2015 på Københavns Rådhus.

Sidste år blev de gift igen - denne gang i Las Vegas.

Lige siden har de holdt sammen, som et levende bevis på, at programmets koncept virker.

Sponsoreret indhold