Nyheder29. oktober 2021

Galt eller genialt: Stem her eller med hjem?

En valgkampagne har fået stor opmærksomhed på de sociale medier, efter lokalpolitikeren Heidi Wang har skruet helt op for humoren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wang.png
 Instagram

Spise her eller med hjem?

Den sætning har mange af os danskere mødt, når vi har købt nudelsuppe og forårsruller hos den lokale Kina-grill.

Og det er lige præcis den association, Venstres Heidi Wang forsøger at skabe med sine seneste kampagne.

- Jeg har fået inspirationen fra en kinesiske grill, hvor medarbejder ofte spørger kunderne: ”spise her eller med hjem”. Siger hun til SE og HØR og fortsætter.

- Det er et sjovt ordspil, der i virkeligheden handler om frihed, og jeg går ind for, at vi får flere valg.

I disse dage kan du på de københavnske busser se Heidi Wang med sloganet ”Stem her eller med hjem” og ”Mindre tvang mere Wang”.

Der er utvivlsomt med et blink i øjet, at politikeren fører en lidt alternativ valgkampagne, og det er med fuldt overlæg fra Heidi Wangs side.

- Jeg synes, humor er vigtigt og er en vigtig værdi i Danmark. Humor = danskhed, og jeg mener, at man med sort humor på en måde viser engagement i det danske samfund. Det er med til at anerkende, ”man er en af os”, selvom man ikke er født i Danmark, siger hun.

Ved det seneste kommunalvalg legede Wang også med ordene, og her stod der blandt andet på en af plakaterne ”Wang or wrong”.

https://imgix.seoghoer.dk/wang_eller_worng.jpg

Foto: Facebook, Heidi Wang var i 2017 et smut forbi Liberal Alliance. Nu er han tilbage hos partiet Venstre.

Går viralt

Det kan for nogle måske virke som lidt af et overkill, at hun har købt busreklamer.

Men det er der er god grund til.

- Min målgruppe er dem på min egen alder, og det er bare ikke alle, der gør sig på de sociale medier. Derfor er digitalmarkedsføring ikke den rette metode her. Men der er mange på min alder, der tager bussen, og så får de set min kampagne der, siger 65-årige Wang.

Den senest kampagne med ”Stem her eller med hjem” kan måske virke stødende for nogle. Men det har hun ikke oplevet endnu.

Og hvis det sker, tager hun det ikke tungt.

- Jeg synes, markedsføringsdebat giver vigtige emner. Hvis et slogan kan provokere, føler jeg lidt, at jeg har vundet.

Der er ikke kommet nogen negative kommentarer til hende. Men derimod er der kommet et hav af positive.

Lokalpolitikeren er nemlig i disse minutter gået viralt på de sociale medier, hvor instagrammeren Anders Hemmingsen har postet et opslag med hendes busreklame.

I skrivende stund har opslaget fået intet mindre end 40.000 likes på Hemmingsens Instagram, og det strømmer ind med kommentarer, der roser hendes humor.

- Man sigter jo efter at gå viralt, så det er skønt. Hvis jeg kan være med til at få flere folk til at stemme, er jeg glad.

Heidi Wang stiller op i Københavns kommune, og valget løber af stablen d. 16. november.

Til sammenligning med det seneste kommunalvalg i 2017 skal det siges, at Frank Jensen, der vandt valget i overlegen stil, fik 30.637 personlige stemmer.

Det betyder altså, at hvis Heidi Wang fik en stemme for hvert like på Hemmingsens opslag med stor sandsynlighed kunne blive Københavns nye overborgmester.

Sponsoreret indhold