Nyheder7. august 2010

Frederik: Det er et stort ansvar

SE og HØR har talt med kronprinsen, der lige skal vænne sig til tanken om, at han skal være far til tvillinger
Kronprinsen bruger sejlsporten til at slappe af i stressede tider – for eksempel når man lige har fundet ud af, at man skal være far til tvillinger
Kronprinsen bruger sejlsporten til at slappe af i stressede tider – for eksempel når man lige har fundet ud af, at man skal være far til tvillinger
 Foto: Michael Medgyesi

Selv om kronprins Frederik formentlig længe har vidst, at kronprinsesse Mary igen er gravid, er det tilsyneladende kommet som lidt af et chok, at han skal være far til tvillinger.

- Vi er meget glade, det er jo et dobbelt mirakel. Men det bliver et meget stort ansvar, fortalte en glad Frederik til SE og HØR.

Læs også:
Frederik: Må bede om flere penge

Frederik er i øjeblikket i Sverige, hvor han deltager i kapsejladsen Dragon Gold Cup ud for den lille ø Marstrand.

Hele dagen i dag, lørdag, prøvesejlede han i det gode vejr og kom ind fra havet kl. 17 for at møde hele den danske presse, der var mødt op for at få et par ord fra den kommende tvillingefar.

- Det er fint, at der er sammenfald mellem offentliggørelsen af nyheden, og at jeg sejler. Det er dejligt at bearbejde nyheden på vandet, sagde en træt men stolt kronprins til SE og HØR.

Læs også:
Tvillingerne: Lavet på dronningens fødselsdag

Med familieforøgelsen i januar 2011 bliver Frederik far til hele 4 børn. Han og kronprinsesse Mary er i forvejen forældre til prins Christian på 5 og prinsesse Isabella på 3 år.

Kapsejladsen starter officielt kl. 12.00 søndag, og med sig som selskab har Frederik ingen ringere end sin far, prins Henrik, der også er meldt til start i sin båd "White Lady".





Sponsoreret indhold