Få første glimt af Dar Salim som hævnende hjertekirurg

Dar Salim i filmen \

Dar Salim i filmen "Underverden"

Scanbox Entertainment

39-årige Dar Salim har udgivet sig for fotograf i "Dicte", kradsbørstig Dothraki-kriger i "Game of Thrones" og formand for Miljøpartiet i "Borgen". Og nu springer skuespilleren snart ud som den retfærdighedshungrende hjertekirurg Zaid i dramaet "Underverden", der får premiere den 19. januar 2017.

- Zaid nyder tilværelsen som succesrig hjertekirurg med dyr lejlighed og gravid kæreste. En aften får han besøg af sin lillebror Yasin, der desperat beder om penge, men afvises blankt i døren. Kort efter bliver Yasin fundet gennembanket til døde, og Zaid overvældes af skyldfølelse. Sorg afløses af vrede,  og snart bliver Zaid besat af at finde den skruppelløse gerningsmand. Som retfærdighedssøgende, maskeret hævner bevæger han sig ned i Københavns kriminelle underverden, og ved at se sine egne skyggesider i øjnene, tvinges han frem mod det ultimative, uundgåelige valg, der kan ændre hele hans verden, lyder det i en pressemeddelelse.

Udover Dar Salim medvirker Stine Fischer Christensen, Ali Sivandi, Jacob Lohmann samt  Roland Møller, der for nylig høstede store roser for sin præstation i "Under sandet".

Du kan se den helt nye trailer for "Underverden":

Se Dar Salim og andre stjerner fra "Game of Thrones":

Game of Thrones-stjernerne: Før de blev kendte

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close