Erik Damgaard: Taber millioner igen
Når man har tjent milliarder på IT, så skal pengene jo ud og arbejde. Det er jo ikke Hawaii, iskage, luksus-yachter, Rolex-ure, liebhavervillaer og Jaguarer, det hele.
Læs også: Erik Damgaard: Ekstraregning på 800.000 kr.
En del af Erik Damgaards finansielle strategi synes at være, at pengene skal ud og arbejde. I mange forskellige projekter og firmaer.
Man skal for eksempel også have sin egen bank.
Erik Damgaards privatejede af slagsen hedder Cantobank. Men ligeså besnærende det kan være at skrive "bank-indehaver" på sit visitkort, ligeså dyr en fornøjelse kan det være.
I 2009 tabte han således 110 mio. kr. på sit bank-eventyr.
Banken var i sin tid tiltænkt at skulle tjene penge på det danske ejendomsmarked, men på grund af det vigende marked ændrede man hurtigt jagtmarkerne til Tyskland. Det gik godt i starten, men sidste år veg også det marked.
Læs også: Erik Damgaard: Slipper for videre tiltale
Vanskelighederne for Damgaard kan vise sig ikke kun at dreje sig om penge. Revisorerne gør i kommentarerne til regnskabet ommærksom på, at "banken i flere ttilfælde ikke overholder grænserne i lov om finansiel virksomhed".