Nyheder7. august 2016

Endelig får Joachim sved på panden: Badebillet til Brasilien

Mens kronprins Frederik er på arbejde under OL, er det ren daseferie for lillebror at være i Rio, mener flere eksperter.

Joachims badebillet til Brasilien

Sydney, Athen, London og Rio. Når den olympiske flamme bliver tændt, er det som regel med en ekstatisk prins Joachim på sidelinjen. Og skulle kronprinsens lillebror ende med at få sved på panden, mens han er i Brasilien, er det ikke på grund af en stor arbejdsbyrde.

Flere eksperter undrer sig nemlig over, hvad den danske prins egentlig skal i sambalandet, da han – i modsætning til sin bror, kronprins Frederik, som er medlem af Den Internationale Olympiske Komité – ikke har en reel grund til at lade sig transportere til varmen og de lange sandstrande med hele familien.

– H.K.H. jetsetprinsen kunne ikke slæbe sig af sted til den traditionelle fotografering af hele kongefamilien i Gråsten for nylig, MEN når det handler om OL – tant og fjant på første klasse i Rio – så kan Forsvarets ”særligt sagkyndige” og hans frue godt afse tid til at dukke op. Er der nogen, som kan forklare, hvorfor det er nødvendigt, at det danske kongehus er repræsenteret med fire medlemmer ved dette OL? spørger kongehuseksperten Trine Villemann på Facebook uden at ville uddybe yderligere.

hjemme i Danmark, har prinsen dog fået flettet fire arrangementer ind i sin Riokalender. Åbningen af Den Danske Pavillon, koncert med Danmarks Radios Pigekor, Den Skandinaviske Klub Nordlysets 125-års jubilæum samt en gallamiddag.

Umiddelbart ikke noget, som Joachim normalt ville flyve om på den anden side af jorden for at deltage i. Specielt når man tænker på, at nummer seks i tronfølgen typisk ikke ligefrem imponerer med sin flid, og at han i pressen er blevet udråbt til uofficiel ”danmarksmester i fridage”. Sambaprogrammet er da heller ikke noget, som imponerer kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen. – Frederiks tilstedeværelse er indlysende, men det er ikke indlysende, at Joachim er i Rio. Det må være som en oplevelse og en tur til Brasilien. En ferie simpelthen, siger kongehuseksperten om Joachims tur på første klasse. Som tidligere beskrevet i SE og HØR har Joachim en deltidsstilling i forsvaret, men de må altså undvære deres højt profilerede medarbejder. Og sambatrommerne lokker åbenbart så meget, at Joachim også er parat til at møde Frederik. Det er efterhånden veldokumenteret, at de to brødres forhold gik skævt efter Joachims skilsmisse fra Alexandra.

Joachims badebillet til Brasilien

– Normalt er det nærmest umuligt at få prins Joachim til at opholde sig i nærheden af sin storebror og resten af familien, noterer Trine Villemann sig da også på Facebook. De to skal netop mødes til åbningen af Den Danske Pavillon. Joachims sjov i sambaland stopper først i næste uge, hvor han den 8. august tager hjem til Danmark for at passe tjansen som rigsforstander.

Sponsoreret indhold