Nyheder27. februar 2018

Emmelie de Forest: Bad fans om hjælp til finansiering af nyt album

”Eurovision”-vinderen Emmelie de Forest er efter en pause aktuel med albummet ”History”, hvor hun selv har finansieret alt – med hjælp fra sine fans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emmelie-de-forest-0.jpg
 (Foto: All Over)

Emmelie de Forest er en kvinde med et par solide ben i næsen.

Til trods for sin alder på kun 24 år er hun netop nu aktuel med albummet ”History”, hvor hun selv har stået for alt.

Og da det ikke er helt billigt at indspille musik, bad hun sin store fanskare om hjælp til finansieringen via crowdfunding.

– Det er nok ikke så dansk, at man skal ud at spørge. Men de, der hjælper, får noget igen. De kunne forudbestille albummet, og så lavede jeg også en webshop, hvor man kunne booke mig som museumsguide. Fans kunne vælge en coversang, som jeg indspillede til dem. Jeg forsøgte at tænke ud af boksen. fortæller Emmelie de Forest og fortsætter:

- Jeg solgte også meget af mit merchandise fra Eurovision. Jeg solgte dog ikke mit trofæ, ha-ha, griner Danmarks tidligere vinder af det internationale Melodi Grand Prix.

I november udkom første single fra albummet, der kom på gaden for et par uger siden.

Og Emmelie venter spændt på reaktionerne på hendes musikalske baby.

– Jeg glæder mig til at høre, hvad folk siger. Andensinglen, der ligesom albummet bærer titlen ”History”, har nogle 80’er-elementer. Kate Bush er jo min all-timefavorit. Jeg skrev ”History” i 2016, hvor jeg havde lyttet rigtig meget til Whitney Houston.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/emmelie-de-forest-3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)
Emmelie de Forest udgav pladen ”History” i fredags. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Emmelie de Forest trak stikket

Emmelie de Forest blev verdenskendt, da hun med ”Only Teardrops” charmerede og sang sig til tops i Malmø i 2013.

Sejren betød pladekontrakt med Universal og en fuldstændig booket kalender for den dengang kun 20-årige dansker.

– Jeg var på Universal tidligere, men i 2015 lavede jeg et clean cut, fordi jeg havde brug for at finde mig selv. Jeg var kun 20 år, da jeg vandt Eurovision, og jeg vidste ikke, hvilken artist jeg ville være, fortæller den sympatiske kvinde, da SE og HØR møder hende på Grannys House på Frederiksberg.

– I mellemtiden har jeg bare skrevet sange. Jeg ved, hvordan det kan være, hvis man signer med et pladeselskab. Så vil de måske bruge to år på at forberede en, men jeg vidste bare, at jeg var klar og ville have min musik ud. Jeg kunne selv bestemme alt, hvis jeg gjorde det selv, lyder det fra Emmelie

– Via Eurovision har jeg fået mange kontakter, som kunne give mig en god pris på de forskellige ting, der skulle laves. Jeg måtte dog selv kaste penge efter det, for det er altid dyrt at lave et album, når man skal betale for video, grafiker og fotoshoot. Herefter har jeg så taget kontakt til nogle pladeselskaber i Sverige, og de syntes, det var fedt, for jeg havde jo et færdigt produkt.

Hør Emmelie de Forest fortælle om sit nye album:

Sponsoreret indhold