Av, av: Emil Thorup mister sponsorbil efter ny fartdom

Emil Thorups kæreste, Klara Nygaard, kommer ikke til at køre i sponsorbilen fra Ford, som er blevet inddraget efter TV-stjernens frakendelse af kørekortet. Foto: Dan Mariegaard)

Emil Thorups kæreste, Klara Nygaard, kommer ikke til at køre i sponsorbilen fra Ford, som er blevet inddraget efter TV-stjernens frakendelse af kørekortet. Foto: Dan Mariegaard)

Dan Mariegaard

Møbelfabrikanten og TV-værten, Emil Thorup, bliver hårdere ramt end først antaget, efter at han i sidste uge i Københavns Byret blev frakendt kørekortet i et halvt år.

Han mister nu også den sponsorbil, som Ford Danmark har stillet til rådighed for ham i hans egenskab af ambassadør for bilproducenten.

Det skriver Ekstra Bladet.

Han har som ambassadør fået stillet en Ford Kuga gratis til rådighed, men den gratis glæde er nu slut. 

- Det er naturligvis ikke muligt at være ambassadør uden at være i besiddelse af et validt kørekort. Af denne årsag er vores samarbejde ophørt med øjeblikkelig virkning fra Emils dom træder i kraft, oplyser pressechef hos Ford Lene Dahlquist til Ekstra Bladet.

Anden gang kortet ryger
Det var SE og HØR, der mandag afslørede, at den højt profilerede TV-vært har mistet kørekortet.

 
Emil blev 26. maj fældet af en fartmåling på Kalvebod Brygge i København. Politiet målte Emil Thorups sorte Ford Kuga til at køre mindst 67 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 50.
 
Og da Thorup i forvejen havde klip i kørekortet, var der ingen barmhjertighed hos den kvindelige dommer. Hun besluttede, at Emil Thorup ikke må køre bil det næste halve år.
 
Det er anden gang Emil Thorup mister kørekortet.
 
I 2010 mistede han førerbeviset i en periode på tre år, efter at han året forinden kørte rundt i det indre København med alkohol i blodet.
 
Til SE og HØR sagde han mandag, at han ville lade kæresten, Klara Nygaard, køre i den sorte Ford Kuga, men det bliver der nu ikke noget af.
 
 
Emil Thorup har julemåneden ud til at overveje, om han vil indbringe dommen for Østre Landsret.
 
- Jeg ved sgu ikke - spørgsmålet er, om det er en kamp, man kan vinde. Så vidt jeg har forstået, så har man i færdselssager nogle tabeller, man slår op i for at fastslå straffen.
 
 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close