Nyheder18. marts 2014

Dif indrømmer løgn

Aqua-bagmanden bliver udstillet efter lemfældig omgang med sandheden
René Dif er blevet snuppet i at pynte på sandheden
René Dif er blevet snuppet i at pynte på sandheden
 Foto: All Over



René Dif sprang over hvor gæret var allerlavest da han i sidste uge valgte at pynte på sandheden.

Det var i forbindelse med afsløringen af hitmagerens nye pigegruppe, som han siden efteråret har arbejdet med at stable på benene. Første gang René Dif præsenterede de udvalgte piger til gruppen var der seks, men et par uger efter var der pludselig kun fem.

LÆS OGSÅ: René Dif indrømmer: Jeg begik røveri

- Som jeg sagde i starten, så var jeg ikke helt sikker på, at det skulle være seks. Mit udgangspunkt var tre piger, men så fandt jeg ud af, at lige præcis dem jeg skulle bruge, var der seks af. I løbet af de sidste to uger fandt jeg ud af, at det var bedre med fem. Det er selvfølgelig aldrig rart at sige farvel til nogen, men hun tog det pænt, sagde René Dif til MetroXpress.

Men ifølge Grith Grundelach, den pige, som René Dif fortæller han har valgt fra, var det hende, der droppede Dif.

- Disse udtalelser er ikke rigtige. Sandheden er, at jeg blev frarådet af min advokat fra Dansk Musiker Forbund at skrive under på kontrakten, og valgte derfor selv at trække mig, skriver Grith Grundelach på sin facebook profil.

LÆS OGSÅ: René Dif: Alle gode gange tre

Da MetroXpress vender tilbage til René Dif for at høre, om det kan være rigtigt, indrømmer han.

- Jeg kan godt se, at mine ordvalg måske var forkerte, og det beklager jeg, men man kan ikke blive enige om alt. Jeg ønsker Grith det bedste for fremtiden, siger han til avisen

LÆS OGSÅ: René Dif afslører hvad han tænder på

Avisen har også snakket med Griths advokat, Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund, der bekræfter Griths udlægning og samtidig kalder René Difs kontrakt for "uklar".

Dif afviser dog, at der skulle være noget at komme efter i pigernes kontrakter.

- Jeg er jo selv artist og ville aldrig selv gå ud og gøre noget, som var imod artisten, siger han til MetroXpress.

LÆS OGSÅ: René Dif: Lægger livsstilen om

Nu kaster han og de fem tilbageværende piger i gruppen sig over at finde et navn og et look. Og planerne med pigegruppen er ambitiøse, Dif har nemlig tænkt sig, at de skal slå igennem i udlandet.



Sponsoreret indhold