Nyheder26. juli 2018

Didde om brud: Det var min beslutning

Selv om parret var enige om at slutte deres forhold, så var det Didde, der tog den endegyldige beslutning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/familien_fra_bryggen_dm-0091-2017.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Tidligere i dag kom det frem, at Didde Skjelmose har afbrudt sin forlovelse.

Men nu fortæller Brygge-pigen selv om bruddet med kæresten gennem halvandet år, Sonny.

- Jeg kan bekræfte, at vi ikke er sammen mere, men vi er stadig gode venner, fortæller hun til SE og HØR.

Didde mener, at det var det rigtige at gøre, og hun fortæller også, at det var hende, der tog den endegyldige beslutning.

- Det var mig, der sagde "nu gør vi det her", men det er en beslutning, vi er enige om, fortæller hun.

De havde kun være kærester i omkring et halvt år, da Sonny sidste år overraskede Didde med et frier på Hotel Hesselet i Nyborg.

Han havde sagt til hende, at de skulle have taget nogle par-billeder til deres sociale medier, som Didde længe havde efterspurgt.

I stedet kom 20-25 af deres nærmeste venner, som Sonny havde arrangeret, skulle være vidner til frieriet.

Men det har aldrig været et stort ønske for Didde at blive gift.

- Drømmen om at blive gift har jeg aldrig rigtig haft. Det er nok mere, fordi alle andre har den, fortæller hun.

Hun har heller ingen planer om at skulle finde en ny mand foreløbig.

- Det er bare op på hesten igen, men det er ikke noget jeg leder efter. Jeg kommer ikke på scor.dk lige for tiden, siger Didde med et smil på læben.

Men faktisk har hun allerede kastet sin kærlighed over noget nyt.

- Mit nærmeste forhold bliver med min ventilator. Jeg overvejede at lave en status i dag om, at jeg er i forhold med min ventilator, lyder det.

Didde og Sonny mødte hinanden gennem nogle fælles venner for halvandet år siden.

Sponsoreret indhold