Nyheder28. november 2018

Mie Skovs eks: Det var ikke mig, der valgte, at Mie skulle flytte

Mie Skov har tydeligvis selv taget beslutningen om at flytte fra manden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/carsten_mogensen_og_mie_skov.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

SE og HØR kunne i denne uges blad afsløre, at "Vild med dans"-vinderen og bordtennis-stjernen Mie Skov var flyttet fra badmintonspilleren Carsten Mogensen.

– Det er sandt, at jeg er flyttet fra Carsten. Vi har haft tre turbulente år, hvor vi har fået barn, og hvor vi var ved at miste Carsten på grund af en hjerneblødning. Vi har forskellige værdier med hensyn til, hvad det vil sige at være en familie, så lige nu er vi bedst hver for sig, fortalte Mie Skov til SE og HØR.

Men noget tyder på, at Mie Skovs eks, Carsten Mogensen, ikke er helt enig i den udlægning.

- Det var ikke mig, der valgte, at Mie skulle flytte. Hun meddelte mig sin beslutning engang i oktober, fortæller han i dag til B.T.

Dermed kan det altså tyde på, at Mie har taget beslutningen om en skilsmisse uden om Carsten.

Mie Skov flyttede i midten af oktober til en andelslejlighed i Charlottenlund – uden Carsten Mogensen, 35, som hun siden 2013 har delt både lejlighed og villa med.

Parret blev i 2015 forældre til sønnen Benjamin.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mads_vad_og_mie_skov.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Mie Skov vandt for fem år siden "Vild med dans" sammen med Mads Vad. (Foto: Claus Poulsen)

Med skilsmissen stiller Mie Skov sig i rækken af en lang række kendisser, der er blevet singler efter deres deltagelse i "Vild med dans".

Sangerinden Kirsten Siggaard, journalist Paula Larrain, vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl, skuespiller Thomas Voss, bokser Sarah Mahfoud, cykelrytter Michael Rasmussen, sanger James Sampson, musiker Thomas Buttenschøn, politiker Pia Allerslev samt de professionelle dansere Vickie Jo Ringgaard, Silas Holst, Mie Moltke, Mille Funk og Claudia Rex tilhører også den store flok, der oplevede, at parforholdet gik itu efter deltagelsen i "Vild med dans". Det kan du læse meget mere om her.

Sponsoreret indhold