Nyheder 18. juli 2014

Det skal Peter Schmeichel lave nu

Den tidligere målmandslegende er færdig på TV 2
Af af
Peter Schmeichel har rigeligt at se til
Peter Schmeichel har rigeligt at se til
Foto: AOP




VM-slutrunden i Brasilien er slut. Det samme er Peter Schmeichels værtskarriere på TV 2, men som Premier League ekspert på engelsk TV, ambassadør for Manchester United og frontfigur for Carlsberg og First Forsikring, har den tidligere fodboldspiller masser at lave. Det fortæller Schmeichels agent, Mads Frederiksen til bt.dk

LÆS OGSÅ: TV 2: Ekstra Bladet er ondskabsfuld

LÆS OGSÅ: Peter Schmeichel scorer ny kæreste

LÆS OGSÅ: Her er Brian Laudrups nye job

Hvis 'The Great Dane' skal have endnu et TV-job, skal det have noget med fodbold at gøre, fastslår agenten.

- Det skal være fodbold og noget der er interessant, ligesom VM. Noget stort - ligesom Champions League, som han har lavet før. Han skal ikke bare lave TV for at lave TV. Han har en masse arbejde og muligheder i forvejen, siger Mads Frederiksen.

Peter Schmeichel spillede 129 kampe for det danske landshold (Foto: AOP)

Agenten ønsker ikke at kommentere om den tidligere Manchester United-stjerne har været i kontakt med SBS/Discovery, der har købt rettighederne til det danske landsholds EM-kvalifikationskampe.

Peter Schmeichel har tidligere været vært på Champions League og quizprogrammet '1 mod 100' hos Viasat og 'Dirty jobs' på Discovery. Han har også deltaget i den engelske udgave af 'Vild med dans'

Sponsoreret indhold