Nyheder28. december 2015

Stig Elling om nytårsaften: Det er dyrplageri!

Rejsekongen Stig Elling tilslutter sig Linse Kesslers bøn til folk om at spare på krudtet og ku fyre fyrværkeri af ved midnatstid nytårsaften for dyrenes skyld
https://imgix.seoghoer.dk/media/1375948148824e03ba097964c4ac65a3.jpg
 (Foto: All Over Press)

Nytårsaften er lig med champagne, ”90 års fødselsdagen” på TV og en god portion farverige raketter og larmende bomberør.

Men ikke alle er lige glade for de mange brag og spektakler op til nytårstid. Specielt vores firbenede venner kan ikke vælge larmen til og fra.

Det fik Linse Kessler til tasterne med bønfald om at holde festfyrværkeriet til midnatstid, og ellers ville der komme en ildelugtende hævn fra hendes side.

Linse møder nu opbakning fra rejseambassadør i Bravo Tours og tidligere salgsdirektør i Star Tours, Stig Elling, der også mener, at vi bør tage lidt mere hensyn til vores kæledyr.

- Jeg er SÅ ked af det i de her dage på grund af min hund (en langhåret gravhund ved navn Lui. red). Jeg er ligesom Linse også hundeelsker, og jeg er glad for min vovse, men den kan ganske enkelt ikke klare det. Den ryster og har det skidt med det, og sådan har den altid haft det, siger Stig Elling til SE og HØR.

Han er med på, at man skal fyre krudt af den sidste dag på året, men at man godt kan gøre det med omtanke.

- Jeg kan godt forstå, at man skal fyre fyrværkeri af, men man kan måske gøre det så sent som muligt om aftenen den 31. december og holde det inden for et par timer, foreslår Stig Elling til SE og HØR.

Stig Elling fortæller forfærdelige historier om, at det ikke er til at gå tur med sin hund i disse dage, da der bliver skudt så meget fyrværkeri af, som hunden bliver bange for.

Han slår også et slag for, at man ikke lader sine hunde være alene hjemme nytårsaften, hvis dyret ikke kan lide fyrværkeri, da det er synd for dyrene.

- Hvis hunden er bange for fyrværkeri, så synes jeg ganske simpelt, at det er stort dyrplageri at forlade sin hund nytårsaften. Man risikerer simpelthen, at hunden bliver mærket for livet, siger Stig Elling til SE og HØR.

Han har da også lagt en god taktik for nytårsaften sammen med hunden Lui.

- Det bliver selvfølgelig hjemme med god mad og lidt vin og så passe på hunden, som får nogle nervepiller, forklarer Stig Elling.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold