Nyheder28. december 2015

Linse lover hævn mod fyrværkeri

Reality-stjernen Linse Kessler forbander fyrværkeri langt væk og lover hævn mod dem, der fyrer af for længe omkring nytår
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-66377.jpg
 (Foto: Thomas S. Laursen)

Som så mange andre danskere skal Linse Kessler fejre indgangen til 2016 den 31. december i år, men for den barmfagre realitydeltager fra ”Familien fra Bryggen” er der også de firbenede familiemedlemmer at tage hensyn til.

Linse skriver nemlig i et nyt Facebook-opslag, at hun ikke har meget tilovers for de mennesker, der fyrer gevaldigt med fyrværkeri af nytårsaften, da det generer dyrene. Hun har ligefrem lagt planer om en hævn.

- Jeg skal være helt ærlig her, vi lægger hele vores hverdag om i den næste uges tid, pga det lort, og jeg planlægger sgu en sød og lidt venlig hævn til dem der fyrer af i nærheden af os, skriver Linse på Facebook og fortsætter:

- Der er sgu ingen der tager hensyn til dyrene og derfor tager jeg heller ikke helt hensyn til fyrværkerifolket. Såååå bare en bytter. Det kan tænkes at jeg måske læner mig op af en FYHA Linse, men jeg er skideligeglad, for JEG tænker på dyrene! slår Linse fast.

Linse Kessler antyder, at hævnen ”lugter forfærdeligt”, men ikke gør ondt. I kommentarsporet til hendes opslag på Facebook spørger en person, om det kunne have noget med kombinationen af æg og radiator at gøre.

Til det svarer Linse, at det er ”endnu bedre”, og at hun har det med sig fra i morgen.

Så hvis du har bopæl i nærheden af Linse, er det nok en fornuftig idé at lade være med at fyre af konstant i de kommende dage og vente med at afskyde dit fyrværkeri så tæt på midnat som muligt den 31. december.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-694705.jpg
 (Foto: All Over Press)

Linse skaffer medicin fra dyrlægen til sin hund Cino, der ikke er glad for al den larm og ballade nytårsaften (Foto: AOP)

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold