Nyheder5. september 2016

"Toppen af Poppen": Derfor hedder vi "Gnags"

Peter A.G. var hovedpersonen i søndagens afsnit af "Toppen og Poppen", og her kom forklaringen på det besynderlige bandnavn
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/toppen_af_poppen_dm-0063-2016.jpg
 Foto: All Over Press

Mange har spurgt sig selv i årenes løb, hvad Gnags egentligt betyder. Det gyldne spørgsmål blev endelige besvaret under søndagens program af "Toppen af Poppen", hvor forsanger og stifter af bandet forklarede, hvorfor Gnags hedder "Gnags".

Bandet startede egentlig med at hedde Those Gnags og blev dannet af Peter A.G. Nielsen og hans bror Jens, da de var 13 og 14 år gamle.

Peter A.G. fortalte i søndagens afsnit, at den egentlige begrundelse for navnet har fortabt sig for ham - han har simpelthen glemt det.

Der er dog en episode, som Peter mener har ligget til grund for det besynderlige bandnavn, og det udspiller sig i en togvogn.

Her sidder den unge knøs, Peter, på sæddet bag ved generaldirektøren i DSB på det tidspunkt. Peter sidder og nyder udsigten mens han lystigt spiser et æble, uvidende om, at han sidder ganske tæt på generaldirektørens øre.

Det får til sidst generaldirektøren til at udbryde:

- Hvem er dog det, der gnasker så eventyrligt æbler? fortæller Peter A.G. Han mener selv, at det var denne pinlige konfrontation, der har givet dem navnet "Gnags".

Søndagens program handler som sagt om Peter A.G. og Gnags, og bandet fejrer i år 50 års jubilæum. Derfor lægges der også ud med at præsentere en æresport for Peter, og inden døre står resten af holdet iført "Mr. Swing King"-bluser. Peter suser op på scenen og synger selv samme sang, hvorefter der snakkes lystigt om, at Peter startede med at spille bas mens hans bror startede på trommer.

Hør "Mr. Swing King" her:

Derefter tager Djämes Braun over og syner "Den dejligste morgen", der falder i rigtig god jord hos Peter. Han fortæller dog, at han hadede den oprindelige udgave, da han først hørte den - og at det første til et slagsmål med storebroderen Jens.

Herefter smutter gruppen tilbage til huset, hvor Lau Højen, forsanger i Carpark North, fortæller, at han vil synge en akustisk udgave af sangen "Jeg elsker dig" på dansk. Det er første gang, at han optræder med en dansk sang, og det rør de andre deltagere, og især Peter A.G. bliver påvirket af sangen.

Fallulah er den næste i rækken, og hun synger hittet "Danmark", som også er den eneste Gnags-sang, der er kommet i højskolesangbogen.

Hanne Boel har valgt at synge "Havnen med skibe", hvor hun laver teksten en anelse om. Det bider Peter strakt mærke i, og de tager en hurtig diskussion om, hvad den nye tekst så betyder.

Det er Troels Gustavsen fra Noah, der overtager efter Hanne, og han synger sangen "Lav sol over Århus", der går lige i hjertet på Peter A.G. Selvom Troels er den yngste i selskabet, afslører han, at hans far havde alle pladerne fra "Gnags", og at Troels således bogstavelig talt er vokset op med at lytte til Gnags.

Det er Gnags' tidligere korsanger Ida Corr, der slutter festen af. Hun synger nemlig hittet "Når jeg bliver gammel", hvilket kommer meget bag på Peter A.G. Han nemlig huske, at hun ikke var særlig begejstret for sangen, da de sang sammen i sin tid.

"Toppen af Poppen" vises søndage kl. 20 på TV2.

Sponsoreret indhold