Nyheder4. april 2021

Derfor bruger din mand så lang tid på toilettet

Bruger din mand også afsindig lang tid på det lille hus? Så skyldes det altså ikke (altid) dårlig mave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20090812-084304-pf_33mb.jpg
 (Foto: Lasse Kristensen/Ritzau Scanpix)

Er din mand på mystisk vis forsvundet, og har han været væk i hele og halve timer?

Ja, så kan du ofte finde ham på toilettet.

For faktisk indrømmer en hel del mænd, at de bruger lang tid på det lille hus. Og det lange ophold skyldes altså ikke (altid) dårlig mave eller noget, der er værre.

Næh… mændene søger simpelthen ind på toilettet for at få fred for os kvinder. Jep, du læste rigtigt (og havde det sikkert også selv på fornemmelsen).

I en undersøgelse foretaget af en britisk virksomhed svarede over 1.000 kvinder og mænd på deres toiletvaner. Og her kom mændene altså med deres indrømmelse:

33 procent af mændene indrømmede, at de søgte tilflugt på badeværelset for at ”få lidt fred og ro”.

23 procent beskrev faktisk det lille hus som deres lille ”tilflugtssted”.

Og 25 procent gik endda så langt som til at fastslå, at deres lille tilflugtssted er essentiel, hvis de skal fungere i parforholdet.

I selvsamme undersøgelse svarede mændene også, præcis hvor lang tid de gemmer sig på toilettet (og altså hverken tisser eller laver nummer to) i løbet af et år.

Om du er chokeret, forargret eller ingen af delene, ved vi ikke.

Men svaret er: Syv timer i løbet af et år.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold