Nyheder17. oktober 2010

Den skaldede kok: Tæt på at dø

Madelskeren tager endnu engang kampen op mod sin overvægt
Her er Carsten Olsen fotograferet for to år siden, da han forsøgte at tabe sig med hjælp fra kosteksperten Lene Hansson
Her er Carsten Olsen fotograferet for to år siden, da han forsøgte at tabe sig med hjælp fra kosteksperten Lene Hansson
 Foto: Claus Poulsen

46-årige Carsten Olsen, også kendt som "Den skaldede kok", har i mange år kæmpet mod overvægt. For ikke nok med at han elsker at lave mad, han elsker også at spise den - i enorme mængder.

Læs også: Den skaldede kok: Min kæreste synes, jeg er for lækker

Men med en vægt på over 150 kilo, sagde Carstens læge stop og gav ham beskeden om, at han maksimalt havde et år tilbage at leve i, hvis ikke han straks gjorde noget drastisk.

Derfor har kokken nu fået en omfattende fedmeoperation, hvor mavesækken snøres ind til størrelsen på en 5-krone og kun kan indeholde cirka en deciliter føde.

- Efter omstændighederne har jeg det godt. Jeg har selvfølgelig nogle voldsomme blå mærker og 16 hæfteklammer uden på maven, men jeg har ikke fået smertestillende siden jeg blev udskrevet, og allerede nu har jeg meget mere energi, siger han til SE og HØR.

Læs også:
Den skaldede kok: Faldt i til julefrokost

Det er ikke første gang Carsten Olsen har været på slankekur. I efteråret 2008 fik han hjælp af kosteksperten Lene Hansson og kom ned under 100 kilo. Efterfølgende tog han det hele på igen.

- Det er bare svært for mig, at holde vægten, og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg havde allerede tænkt over, at hvis det ikke lykkedes at holde vægten, måtte jeg ty til operationen, forklarer han.

Læs hele historien om Den skaldede koks fedmeoperation i denne uges SE og HØR



Sponsoreret indhold