Nyheder20. november 2021

Dansker skriver historie: Slår mænd og bliver europamester

Den danske racerkører Michelle Gatting vinder anerkendt Ferrari-europamesterskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gatting.png
 Twitter

Aldrig før er det lykkes en kvinde at vinde Ferrari Challenge Trofeo Pirelli.

Indtil nu. Og så er hun dansk!!

For den danske racerkører Michelle Gatting er ved årets finaleweekend endegyldigt ny europamester i klassen.

Med en fjerdeplads i det første løb kan hun nu ikke længere hentes i det samlede regnskab.

Det er en historisk præstation, og betydningen af mesterskabet er ikke til at tage fejl af.

- Første kvinde til nogensinde at vinde et Ferrari Challenge mesterskab, og dermed er der ingen tvivl. Jeg kommer i historiebøgerne, skriver Michelle Gatting i et Facebook-opslag.

Michelle Gatting har taget racerverden med storm, og hun har blandt andet deltaget ved det legendariske 24-timers løb Le Mans.

Som 8-årig begyndte hun at køre gokart, hvilket hun stoppede med i 2011, hvor hun blev rykket videre op i systemet.

Og det har vist sig at være den helt rette beslutning. For nu har den 27-årige dansker papir på, at hun bedre end alle europæiske mænd og kvinder i Ferrari Challenge Trofeo Pirelli.

- Kæmpe forløsning på alle tænkelige måder, da presset de sidste par dage har været enormt stort, lyder det.

- Tak til alle, der har fulgt med i sæsonen, forhåbentligt er dette kun begyndelse. Og til alle i teamet, grazie mille.

Utvivlsomt en imponerende præstation af danskeren, der i den grad er garanteret en plads i historiebøger for evigt.

Sponsoreret indhold